Sibirisk gærdesanger - 5. fund for Danmark

D. 13. november 2023 blev der fanget og ringmærket en gærdesanger ved Blåvand Fuglestation, der nu er blevet bekræftet som ssp. blythi ved hjælp af DNA. Det bliver det femte bekræftede danske fund af denne underart. Her kommer en gennemgang af fundet.

Blythi overlapper udbredelsesmed vores almindelige gærdesanger (ssp. curruca) og findes i det meste af Sibirien, syd til Turkmenistan og Kirgisistan. Racen er dermed den nærmeste af ikke-almindelige racer af gærdesanger og menes også at være den mest almindelige østlige race af gærdesanger i Nordvesteuropa.

Blythi er dragtsmæssig meget lig curruca, men viser ofte en mere varm brun oversidefarve (mest visuelt på tertiærerne), der ofte fortsætter op i nakken. Undersiden er mere hvid end curruca med sandfarvede flanker. Øredækfjerene står ofte i større kontrast til resten af hovedet. Det meste litteratur fraråder feltbestemmelse kun baseret på dragtskarakterer. Dette bl.a. pga. den meget lignende race halimodendri, der dog generelt er lysere brun på oversiden end blythi.

Fuglen i hånden i imidlertid mere ligetil. Der er selvfølgelig muligheden for at sende fjer til DNA-analyse for at få et sikkert svar, men litteraturen præsenterer også en række biometriske mål, der kan hjælpe bestemmelsen.

Vingenformlen er det vigtigste redskab til racebestemmelse. Blythi har en kortere og mere rund vinge. P2 er kortere end curruca med p2 = p6/7(8), hvor curruca har p2 = p5/6. Derudover har blythi en lidt længere hale og en kortere p1.

Ringmærkeren på stationen, Anton Herrig Liebermann skriver følgende om fuglen fra Blåvand:

Efter flere meget stille dage med småfugle i krattene, stod vi denne morgen op til en østsydøsten vind på 4 m/s og 7 grader. Himlen var egentlig temmelig blå og uden skyggen af regn, men der kom alligevel et ryk fugle til os. Fuglekonge blev topscoren med 25 mærket, men også Rødhals var fint med i dag med 20 individer, og Solsort med 15. Ret flot, når datoen efterhånden nærmer sig den 2. halvdel af november. Mildt efterår!

Under en af de rutinemæssige netrunder klokken 10:32 opdages en gærdesanger lige syd for stationen. Den fouragerede stille og roligt en meters penge over jorden mod øst, og virkede umiddelbart som en ret almindelig ssp. curruca uden en alt for brunlig fremtoning i ansigtet og nakke. Jeg nåede desværre ikke at se den supergodt, inden den røg op i et stort fyrretræ, og forsvandt for øjet. Den blev meldt ud på zello til observatørerne, og Antonia fik besked på at ringmærke en stak rødhalse, mens jeg ville prøve at genfinde fuglen. Den gik ikke, og efter en halv time måtte jeg give op og smutte på netrunde med Antonia. Det nagede mig lidt, men det var jo nok bare en sen curruca. Men! Sørme om ikke fuglen havde forvildet sig i et af nettene i den stik modsatte ende af haven, i allernederste fag. Herligt! Ved første øjekast i hånden synes yderstehalefjer ikke superhvidlig, hvilket gjorde os en del skuffede med tanke på østlig oprindelse, men den kom hurtigt i en pose - og der blev meldt ud til hukket, at gærdesangeren nu var fanget, og ville blive fremvist efter endt ringmærkning.

Brillerne blev dog justeret i labbet, og her synes den yderste halefjer lige pludselig temmelig hvid. Hvidlig rand var også at finde på kanten af R5, hvilket nu åbnede posen for noget sjovt.

Vi fik målt fuglen således:

• Vinge: 64 mm
• Hale: 57 mm
• Vingeprojektion: 9,5 mm
• p3 p4 p5 = wt
• p2<wt: 6 mm
• p6<wt: 2 mm
• p7<wt: 5 mm
• p8<wt=7 mm
• p9<wt = 9 mm
• p10<wt=11 mm
• Indskæring på p3 = 20 mm
• Indskæring på p4 = 15 mm
• Indskæring på p5 = 11 mm

Især kort p2 som falder mellem p7/p8 er et rigtig godt tegn på, at vi har med en østlig underart at gøre. Samt hvid yderste halefjer, hvidlige spidser på R5 og brunlig ryg som smudser op i issen. Nu begyndte det at ligne noget.

Efter at have målt fuglen, blev det meldt ud til hukket igen, at jeg nu var i en anden boldgade med tankerne, og de kom derfor ind for at se fuglen. Den blev fremvist til stationsleder Henrik og alle os fra stationen på daværende tidspunkt. Fuglen blev også forsøgt optaget, da den blev sluppet, men uden held. Fuglen blev ikke set efterfølgende, og aldrig hørt.

DNA blev indsamlet, og sendt til University of Aberdeen, hvor professor Martin Collinson tog sig af prøverne. Han svarer d. 19. december: ” The Lesser Whitethroat sample you sent from Blåvand (ring 9DM5900, 12/11/23, our ref LW225) has come back as a genetic blythi.” Det vil blive det 5. fund af Sibirisk Gærdesanger (ssp. blythi) i Danmark, hvis den bliver godkendt.