Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (66)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Endnu en mærkedag!

fredag 26. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Lun nat på 10°C og en tidlig formiddag med noget sol, der gav varmede luften op til 15°C. Derefter kom der en front ind fra sydvest med regn og tordenbyger. Ikke voldsomt med nedbør, men indtil kl 15 kom der samlet 3mm. Temperaturen faldt samtid til 10°C og vil holde sig deromkring det næste døgn.
Svag vind mest fra syd til sydvest. 
Sigten lige ved de 10km og gråt i forbindelse med tordenbygen.

I den svage vind og lune morgen kunne jeg åbne alle net i begge haver. Det gav godt med fugle og frem til regnbygen nåede frem kl 10:30 var jeg godt beskæftiget. Bent tog sig en gåtur til Mosen efter den var lukket område igår, mens Henrik Knudsen startede dagen med obs fra Sydhukket.
Kl 10 kom Svend Åge Clausen forbi med brød til kaffen. Godt timet var Bent retur fra Mosen på det tidspunkt, så vi fik hurtigt lukket for alle net inden regnen kom.
Pausen pga regn gav mulighed for lidt ekstra snak over kaffe og brød. Dog uden Bent´s selskab, da han havde en aftale på Kløvbakken ved Filsø. Militæret er der ved at etablere nye skydestillinger og har ryddet en del beplantning og vegetation, så der var brug for et dialogmøde om hvordan, der sikres hensyn til både vegetation og øvelsesønsker.

Henrik brillierede inden regnen med en Gulhovedet Gul Vipstjert, der kom forbi hans obspost. Af nye årsarter for hukket blev det til Bynkefugl, mens jeg efter åbning af net hørte en Gøg kukke bagved Vesterled.
En Gulirisk var igen på vingerne omkring p-pladsen og satte sig på et tidspunkt i stationshaven, men vanen tro undgik den, at flyve ned i nærheden af et net.
Andre fugle holdt mig dog beskæftiget med ringmærkning, hvor dagens fugl nok var den første Tornsanger i år. Antalsmæssigt overraskede Gærdesmutte med hele 20 stk, hvilket er mange herude om foråret. 
Blandt dagens få aflæsninger var et par gode genfangster af gamle kendinge i stationshaven.
En Gærdesanger var ringmærket her i juli 2017, aflæst igen i maj 2018 og på ny i dag.
Ligeledes var der besøg af en gammel han Stær. Mærket her i juni 2016.

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Gærdesmutte 20, Rødhals 12, Rødstjert 3, Sangdrossel 2, Stær 0 (1), Munk 6, Tornsanger 1, Gærdesanger 6 (1), Løvsanger 7, Gransanger 9, Fuglekonge 21, Musvit 0 (1), Tornirisk 3

Ialt 90 mærket og 3 genfanget.
Dagens sidste ringmærkede fugl blev en Fuglekonge og den fik æren af, at blive fugl nr. 1400, der er blevet mærket her i april.
Det runde tal fejre jeg med en øl til aftensmaden - må se om der om et par dage kommer endnu en øl på bordet, hvis jeg når at runde 1500 mærket inden april er slut!

DSC 4174 2
Dagens nye årsart blandt de ringmærkede - Tornsangeren!

Rekord april for ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation

torsdag 25. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Ret varieret efter en lun nat med 10°C og lidt spredte skyer. Før solopgang var vinden jævn fra nord, men i forbindelse med en regnfront, der trak ind fra sydvest i løbet af morgentimerne, drejede vinden til syd med kraftigere vindstød. Regnfronten viste sig at være en tynd omgang - overstået i løbet af 1 1/2 time og kun en god mm nedbør blev det til. Derefter svag vind fra syd til sydøst og vekslende skydække med plads til meget sol. Først til aften kom lidt mere udbredt skydække.
Temperaturen nåede 15°C og der var lidt dis i luften, så sigt kom ikke meget over 10km.

Jeg stod op til et vejrvarsel om en regnfront, der allerede ville ramme Hukket omkring kl 7. Det gjorde, at jeg holdt mig til at åbne net i Stationshaven. Det blev ikke til meget regn i denne omgang og da Bent ankom gik han til Fyrhaven og åbnede deroppe fra kl 8. Vi holdt Fyrhaven åben til kl 14 og Stationshaven til kl 18, så dagens ringmærkning nåede op på 57 mærket og 10 kontroller.
Det betød, at vi nu har sat ring på 1310 fugle i april - en klar rekord for april måned i Blåvand, da hidtil bedste april i stationens historie lød på 1287 mærket tilbage i 2008.
Det er stadig præget af kortdistancetrækkere, men snart må større antal af fugle fra vinterkvarter i Afrika nå frem til Hukket.
Det blev til nr 2 Vendhals ringmærket i år og blandt genfangster en god historie om en Gærdesmutte.
Den er mærket her som 1k fugl i juli 2016. Det efterår holdt den sig i området og blev kontrolleret hver månede frem til starten af november. I 2017 blev den genfanget én gang i slutningen af marts. I 2018 skete den årlige genfangst i starten af april og nu kom den altså forbi igen her mod slutningen af april 2019.

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Vendehals 1,Hvid Vipstjert 1 (1), Gærdesmutte 7 (1), Jernspurv 0 (1), Rødhals 13 (3), Rødstjert 1, Solsort 1 (1), Munk 6, Gærdesanger 3, Gransanger 6, Fuglekonge 14 (1), Bogfinke 1, Tornirisk 1 (1), Lille Gråsisken 2 (1).

Ialt mærket 57 og genfanget 10 fordelt på 14 arter.

David, Henrik Knudsen og Henrik Brandt brugte noget tid morgen og formiddag på obs i området. Mest fra klitten og stranden ved Sydhukket, da Mosen og miltærområdet var lukket land i dag pga skydning.
En Gulirisk rastede ved p-pladsen og ydersiden af Fyrhaven (desværre uden at nærme sig nogle af de net Bent passede deroppe..).
Over havet trak knap 150 Rødstrubbede Lommer, flere Dværgterne holdt til ved stranden og vi må holde øje med deres evt yngleetablering, så der igen i år kan blive lavet en beskyttende afspæring, så de for en lille chance for at yngle.
Årets første Sortterne herude blev spottet af Henrik Knudsen og Dværgmågerne var igen fine med 69 stk noteret inden trekløveret vendte deres næser fra stranden mod andre gøremål.
Henrik Brandt drog videre mod nye årsarter. Henrik Knudsen var en tur omkring Grønningen og fik et par Stor Kobbersneppe i yngleadfærd. Det er vist rigtig mange år siden det er sket på den lokalitet!
David pakkede sammen og drog hjemad ud på eftermiddagen.
Ef foredrag i Esbjerg i aften trak - ikke mindst fordi det vil handle om Kaspiske Måger og et efterår på Fanø. 
Foredragsholderen er Henrik Knudsen, så jeg får stationen for mig selv indtil sent i aften.
Ender tidligt til ro og klar til en ny omgang ringmærkning fra før solopgang i morgen!

58033050 1248934035268878 2113597687474421760 n
Ekseptionelt for dette års april kunne Blåvand Fyr ses med regnskyer i baggrunden - godt nok uden den store mængde nedbør i denne omgang,

Fornem svaleart i frisk vind fra sydøst

onsdag 24. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Vekslende vejr med både sol og op til 7/8 skydække. Relativt mildt i temperaturen med 9° om natten og op til 17°C i dagtimerne. Vinden var stadig frisk 10m/s og med kraftigere vindstød. først fra sydøst senere rent øst. For første gang i flere uger kom der midt på formiddagen lidt regnbyger forbi. Ikke mere end 1mm nedbør samlet, men nok til, at der kom en frisk duft fra jord og planter.
God sigt med lidt dis i horisonten.

Jeg kunne åbne let flere net end i går, men den kraftige vind begrænsede stadig, hvor mange netmeter jeg kunne arbejde med. Ringmærkningen forløb derfor stille og roligt, hvilket var meget heldigt for Henrik Knudsen havde selvfølgelig plaseret sig i klitten ved Sydhukket lige oven for p-pladsen.
Det varede ikke længe inden han meldte om en rastende 2k Sorthovedet Måge og et fint træk af 74 Dværgmåger. Desuden et par Kaspiske Måger, men så lød der et råb over walkien: Rødrygget Svale!

Jeg var da på vej op ad stien mod nettene i Fyrhaven. Henrik fik sagt, at svalen trak mod nord ved klitten på vej mod pælerækken på Nordhukket. Jeg løb op til fyret, men det lykkedes ikke for mig at finde svalen.
Gik derfor min netrunde, da Henrik kaldte op igen og fortalte, at nu var den Rødryggede S>vale tilbage og fouragerede lavt over p-pladsen. Fik set svalen kortvarigt fra Fyrhaven og da der kun var én fugl at håndtere ved ringmæekningen, fik jeg hurtigt den slupet fri med ring på og begav mig ud til henrik på p-pladsen.
Vi var heldige, at den Rødryggede Svale vendte om igen og på ny tog et par runder lavt i læsiden af klitrækken og over p-pladsen. Lige lang tid nok til, at jeg kunen nåp at løbe ind på fuglestatione og hente mit kamera. Efter et par fotos fløj den mod nord bag om Fyret og blev tabt af syne.
Først en halv time senere, da jeg havde været rundt på endnu en netrunde kom svalen frem igen. Denne gang lavt nede mellem klitterne nord for vejen, hvor den fløj mod syd bag om Vesterled og ikke blev set igen.

Imens prøvede Henrik at holde styr på de Gulirisk, der fløj over området mellem Fyrhaven og vest for Stationshaven. De blev set og hørt mange gange og der har minimum været 2 forskellige - bl.a. en fin han. En lille flok Gråspurve på træk var næsten lige så sjældent som Gulirisker.

Senere på morgenen dukkede Bent op skarpt forfulgt af trekløveret Henrik Brandt, Svend Rønnest og Svend Åge Clausen. De kom dersværre for sent til at se svalen, men årsartjægerne fik da set en Lærkefalk. Det kan altså lade sig gøre at finde rovfugle herude - Henrik Knudsen havde 3 Havørne og vi fik også et par Tårnfalke på dagslisten.

Med formiddagens regnbyger på vej delte Bent og jeg de sidste timer af standardtiden for ringmærkningen. Bent tog sig af Fyrhaven og jeg tog Stationshaven - parat til hurtigt at lukke net, hvis regnen kom. Det blev dog ikke til så meget nedbør, men vinden tog til igen og genrede så meget, at vi lukkede helt ned lidt efter middag.
Bent tog hjem og blev afløst af David, der tager en overnatnign og morgenobs herude.
David ankom tidsnok til at se endnu en ny årsart herude, da jeg i haven opdagede 2 hanner af Broget Fluesnapper. Jeg kunne ikke dy mig for at åbne et par net igen og en time senere var den ene fluesnapper blevet ringmærket.

Det blev dagens sidste nævneværdige obs, da vi ikke fik støvet mere op trods godt med svaler at tjekke nede over mosen og langs klitsiden.

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Gærdesmutte 2, Jernspurv 0 (1), Rødhals 6, Sangdrossel 1, Munk 1, Gærdesanger 5, Løvsanger 3, Gransanger 2, Fuglekonge 0 (1), Broget Fluesnapper 1, Bogfinke 1, Lille Gråsisken 1, Gulspurv 1

Ialt 24 mærke tog 2 genfanget fordelt på 13 arter.
Gulspurven var iøvrigt ved at sætte min adrenalin igang, for dels var det en lille hun og dels havde den ikek noget rødbrunt på overgumpen, men havde en olivengrå overgump. Måtte lige tjekke op i forhold til Gærdeværling, men det var altså bare en Gulspurv uden brunt på overgumpen.  

DSC 6538 3

DSC 6544 2
DSC 6541 2
Dagens highlight var absolut den Rødryggede Svale som Henrik Knudsen fandt  fra klitten ved p-pladsen. Svalen havde travlt med at finde læ og føde i den kraftige vind, men gav os en opvisning længe nok til, at jeg fik kameraet frem inden den forsvandt igen.

Østenblæst med et par nye årsarter til Hukket

tirsdag 23. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Stadig sol og blå himmel uden en sky dagen lang, men i dag en strid vind fra østsydøst. Var oppe på 12m/s i middelvind og 19m/s i vindstød. Temperatur fra 9-17°C.
God sigt, men dis i horisonten og gennem det meste af dagen sandfygning fra klitsiden.
Ingen nedbør.

Allerede fra morgenstunden var der kraftig vind og det var ganske få net, som jeg kunne finde, der stod nok i læ til at kunne åbnes. Brugte kun 81 netmeter ud af de 241 vi har til rådighed. Efter de 5 standard timer lukkede jeg helt ned, da vinden var taget yderliger til.
Dagens ringmærknign endte derfor gangske beskedent:
Hvid Vipstjert 1, Gærdesmutte 1, Rødhals 4, Rødstjert 1, Solsort 1, Sangdrossel 2, Gærdesanger 1, Løvsanger 1, Kvækerfinke 1.

Ialt 13 mærket fordelt på 9 arter.

Var der ikke meget at hente i dagens ringmærkning, så sørgede Henrik Knudsen for et par nye årsarter til Hukket. Han kaldte mig over på klitten ved Sydhukket for at se en leucistisk Sølvmåge, der rastede ude på revlen og på afstand godt kunne minde lidt om en Gråmåge. Mens jeg så på den fik Henrik øje på en vadefugl, der kom trækkende syd lidt foran 4 Strandskade. Det viste sig at være en flot Sortklire i sommerdragt - en art der er langt imellem om foråret her ved Blåvand.

En time senere kom Henrik ned til mig ved fuglestationen og midt i snakken om, hvad der var sket ved hhv net og hav i den time, hørte Henrik en overflyvende Gulirisk. Ny for året herude, selvom den har været hørt inde ved Blåvand for en uge siden.
Henrik er kendt for sin vinterkærlighed til de Kaspiske Måger i Bagenkop Havn på Langeland. Måske en af dem har fuldt hans bil - der blandt de måger må være kendt for altid at have indeholde en pose brød - hele vejen fra det fynske til Blåvand, for på en gåtur i Mosen kunne Henrik vende tilbage med foto af en overflyvende 4k Kaspisk Måge.
Svend Åge dukkede op sidst på formiddagen med brød og ost til kaffen. 
Det blev tid til både en snak over kaffebordet og lidt obs udenfor mellem netrunderne.
Udenfor var der godt gang i østenvinden, men bortset fra en Musvåge blev det igen ikke en rovfugledag herude. Landsvaler og lidt finker trak forbi i lidt større antal end de seneste dage, men ikke noget voldsomt træk. Blandt de lokale fugle var der de faste Sortstrubede Bynkefugle fra p-pladsen til Mosen, den syngende Vendehals ved Vesterled o.s.v..
Svend Åge tog sig af at fylde vand i de små damme i Blåvandvandsrusen, mens jeg fyldte havedammen i Stationshaven. Sol i flere dage og dagens blæst havde givet en kraftig afdampning, så der var brug for lidt opfyldnign i de damme.

Til aften var der over spisebordet dømt gamle røverhistorier fra de glæde dage på felt- og fuglestationer indtil en tidlig sengetid.
Nu morgen - forhåbentlig med mindre vind - venter ringmærkeren før solopgang.

Tysk besøg på sidste dag i påsken

mandag 22. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Igen en dag med ren sol og blå himmel uden en sky på himlen. Vinden fra sydøst tog ret hurtig til i løbet af morgenen og kom op på frisk styrke resten af dagen.  Temperaturstigning fra 8-18°C.
God sigt, men igen lidt dis i horisonten ude ved vindmøllerne. Ingen nedbør.

Lagde ud med at tro, at det skulle blive endnu en dag med masser at lave ved nettene. På første runde var der flere fugle i Fyrhaven end i går og jeg kunne se sangere komme trækkende ind ude fra havet. Havde da også nået at mærke 16 fugle inden Xenia dukkede op, så jeg svingede straks pisken over eleven og sendte os afsted på netrunde igen. 

Break - fra aftensmad og dagbogsskrivning, da der i dette øjeblik er meldt en Blå Glente ud fra Fanø!!
Skal lige ud og kigge op - dagbog opdateres senere!

En aftentime fra toppen af fyrbakken i strid østenvind gav ikke en Blå Glente.  Meldingen kom så om, at den er blevet på Fanø´s sydspids.
I morgen tidlig ankommer Henrik "FugleKnudsen". Han har booket 3 overnatninger på fuglestationen og hvis nogen kan finde en Blå Glente som ny art for Hukket, så er det da den gamle Blåvandsdreng fra Fyn!

Tilbage til dagens oplevelser.
Xenia fik straks lov til at ringmærke de fugle, som vi fik på den runde. Desværre begyndte østenvinden at være så kraftig, at den påvirkede nettene og resten af de 5 timers standardmærkning gik meget sløjt med 2 fugle pr. halvtime.
Xenia nåede derfor kun at få 21 fugle på sin ringmærkningsliste i dag, mens jeg tog dagens bedste fugl i nettet. En Gransanger jeg kom til viste sig at være ringmærket et sted i Tyskland, da den bar en ring fra Helgoland ringmækningscentral.
Det går godt med genfangster af udenlandske fugle i disse dage!

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Gærdesmutte 2, Rødhals 8, Gærdesanger 1, Løvsanger 7, Gransanger 10 (1), Fuglekonge 2, Rødtoppet Fuglekonge 1, Bogfinke 1 (1), Lille Gråsisken 5

Ialt 37 mærket og 2 genfanget fordelt på 9 arter.
Af disse blev en Rødhals fanget i Blåvandsrusen.

Da vi ret hurtigt havde alt for få fugle at håndtere ved ringmærkningen, fik vi tid til at hygge med John Frikke. Han kom igen med wienerstang til kaffen og forkælede også fuglestationen, da han brugte et par timer med værktøjskassen. John fik ordnet nogle praktiske ting i både ringmærkningsrummene og entre, men kunne også nå med i Fyrhaven og fik set dagens Ringdrossel inden han skulle videre til Varde å for nogle ynglefugle optællinger.
Tak til John for både kage og hjælp på stationen!

Selv uden Blå Glente til at pryde dagen, så bragte østenvinden lidt fugle med sig. Langs klitkanten var der træk af Landsvaler, i Fyrhaven sang Gærdesanger og ved Vesterled sang Vendehals, så det smager af flere nye årsarter i morgen.
Jeg får nok mulighed for at obse lidt mere i felten mellem netrunder, for vejrudsigten melder om 12m/s fra øst, hvilket vil begrænse antal af net jeg kan åbne til de få, der står i læ for østenvind!

DSC 4108 3
Dagens flotteste fugl, der fik ring på, blev denne hun Rødtoppet Fuglekonge.

DSC 4127b
Men dagens bedste fugl for ringmærkeren var denne Gransanger mærket i Tyskland.

Velbesøgte ture for naturvejlederen

søndag 21. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Svag vind på 3m/s mest fra nordlig retning. Klar himmel og sol med temperatur fra morgenens 5° til eftermiddagens 14°C. På solsiden af klitterne var det dog noget varmere. God sigt, men dis i horisonten ude lige bag vindmøllerne. Ingen nedbør.

Dagen var præget af, at naturvejleder Jonas havde 2 turarrangementer. Fra kl 10-12 overtog han haverne for en ringmærkningstur og fra kl 14-16 var det en tur med fokus på hugorme og krybdyr.
Begge ture var godt besøgt med ca. 25 deltagere pr tur.
De fik set fangst og ringmærkning  af 11 fugle - flest Rødhalse, men også en Fuglekonge, der blev fanget i Blåvandsrusen.
Det kneb lidt mere for dem at finde krybdyr i området, men Jonas havde medbragt et par slanger hjemme fra hans terrarie, så der var begejstrede børn på gårdspladsen, da de fik lov at holde dem.

Inden Jonas tog over med ringmærkningen havde jeg brugt 4 timer og kun fanget 21 fugle, så det var lidt tamt i forhold til i går. Da jeg overtog igen fra kl 12, lukkede jeg ned for nettene i Fyrhaven kl 13 og koncentrerede mig om Stationshaven. Holdt ud til kl 19, hvor jeg efterhånden var godt brugt af alle de timer ude i solen.
Samlet nåede vi op på 52 mærkede fugle og 2 aflæste fra tidligere på sæsonen.
Ikke de store nyheder i artsudvalget og igen med Rødhals som klart dominerende art.

David brugte et par morgentimer på Sydhukket. Uden vind til at genere, sad han først med det store udsyn på toppen af klitten. Desværre var der igen ikke rigtig gang i trækket her ved Blåvand, så han brugte noget af tiden nede på stranden med at tjekke de måger, terner og vadefugle, der rastede ud på revlerne.
Det gav bl.a. 5 Kaspiske Måger, 17 Dværgmåger og 3 Dværgterne som det bedste.
Senere på dagen fik han set 2 trækkende Digesvaler som ny årsart herude.
Alt i alt lidt tyndt for den unge mand, så han tog hjem til aften og vælger i morgen, at prøve de Sønderjyske fuglelokaliteter i stedet for Blåvand.
Til gengæld har Xenia meldt sin ankomst til endnu en træningsomgang i ringmærkningens verden, så jeg håber på et lidt større flow af fugle i morgen.

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Gærdesmutte 3, Jernspurv 1, Rødstjert 1, Rødhals 23, Sangdrossel 2, Solsort 2, Munk 2, Løvsanger 3, Gransanger 6, Fuglekonge 5 (1),  Blåmejse 0 (1), Kvækerfinke 1, Lille Gråsisken 3

Ialt 52 mærket og 2 genfanget fordelt på 13 arter.

20190421 080859 2
David tjekker fra stranden striben af "hvide fugle" ude på revlen.
Der blev noteret nogle Kaspiske Måger, Dværgmåger og Dværgterner ud af det tjek.
Jeg nåede lige nogle minutter dernede med et kig på 3 af de Kaspiske Måger mellem mine netrunder på vejen fra stationen til Fyrhaven.

20190421 204142 2
Fra mine år ved Skagen Fuglestation er jeg vandt til at østenvindsperioder i foråret er præget af fuglehits og klitter, der er toppet af ornitologer med teleskoper og langlinsede kameraer.
Sådan er det ikke her i Blåvand, men mennesker på klittoppe er der da - blot solnedgangsturister i stedet for ornitologer! 

God ringmærkningsdag

lørdag 20. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Så skete der et skifte fra den lange periode med østenvind. Det var næsten vindstille fra morgenstunden og resten af dagen var der kun svag vind på 3m/s ude fra vest. Det gav en temperatur 5 grader lavere end i går, så selv om nattemperaturen var oppe på 6°C, så blev max 14°C midt på dagen.
Mest blå himmel og masser af sol, men der var lidt højtliggende og meget tynde skyer midt på eftermiddagen.
God sigt og ingen nedbør.

Det blev en dag i ringmærkningens tegn. Havde alle net åbne i de gode forhold uden vind. Efter at have lukekt ned i Fyrhaven efter de 5 timers standard, så holdt jeg gang i nettene Stationshaven indtil ½17:30.
Undervejs i morgentimerne havde jeg besøg af John Frikke et par timer. Han gik med på netrunderne og var  en stor hjælp som sekretær i ringmærkningslaboratoriet. Det går langt hurtigere når man er to og det var meget passende på en dag, hvor der var pænt med fugle.
Gransanger, Rødhals og Fuglekonge var de talrigste arter, men det var også godt at se flere Løvsangere blande sig mellem de mange Gransangere.
På lukkerunden blev det endda til en Vendehals - en art der rigtig er ankomme ttil Blåvand i disse dage. John havde en ved Kallemærsk Hede og Lene og Stig havde 2 sammen ved deres sommerhus inde i Blåvand.
I kan nedenunder se dagens fine ringmærkningstal, men det var faktisk et par genfangster, der gjorde dagen ekstra god.
En Løvsanger havde ring på fra Stavanger Museum i Norge og en Fuglekonge bar en ring fra Helsinki, Finland.
Det vil blive spændende at få besked tilbage om deres mærkningshistorie.

David dukkede op sidst på eftermiddagen - timet til at få set dagens Vendehals i hånden.
Han overnatter herude resten af påsken, så forhåbentlig komme der nogle gode tal og arter på banen fra den unge mands aktiviteter i felten.
Jeg vil stadig passe min tjans med ringmærkning, men i morgen skal naturvejleder Jonas overtage haverne til en ringmærkningstur mellem kl 10 og 12, så der er lige et lille break for mig midt på formiddagen.

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Vendehals 1, Gærdesmutte 4, Jernspurv 0 (1), Rødhals 32 (1), Solsort 3, Sangdrossel 1, Munk 3, Løvsanger 5 (1), Gransanger 40, Fuglekonge 19 (1),Topmejse 1, Kvækerfinke 1, Bogfinke 2 (1), Grønirisk 1, Dompap 1, Lille Gråsisken 9, Nordlig Gråsisken 1, Gulspurv 0 (2)

Ialt 124 mærket og 7 genfanget fordelt på 18 arter.

DSC 4081 resized.JPG
Den finske Fuglekonge 

DSC 4068 resized
Den norske Løvsanger

DSC 4097 resized
Den første Vendehals i år

Et andet rundt tal for april ringmærkningen passeret i dag!

fredag 19. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Ikke en sky at se, så solen bragte temperaturen op fra morgenens 5°C til 19°C om eftermiddagen.
Vinden holdt sig i østsydøst og var af jævn styrke, med enkelte perioder med friske vindstød.
Klart vejr og ingen nedbør.

Kunne gå rundt og åbne alle net under en helt klar himmel, hvor fuldmånen skinnede om kap med Blåvand Fyr. Jeg fik selv taget første runde ved nettene inden Xenia dukkede op. Hun kom tidsnok til at se årets første ringmærkede Stillits herude. Et par runder senere fik vi så den første Løvsanger.
Pædagoisk i forhold til oplæringen af Xenia fangde vi samtidig en Gransanger, så der var mulighed for direkte sammenligning af de to arters vingeformel o.s.v..
Der var klart mindre flow af fugle gennem området i forhold til i går. Desuden en del genfangster, så vi valgte at lukke net midt på eftermiddagen.
Med dagens mærkede fugle rundede vi 1000 ringmærkede fugle i april - lidt af en milepæl og kun sket én gang tidligere i fuglestationens historie.
Måske Xenia havde det på fornemmelsen for hun kom med en dejlig jordbærtærte, så nr. 1000 blev fejret med kage til kaffen.
Tak for det Xenia!

Da Xenia var taget hjem spejdede jeg forgæves efter trækkende rovfugle på den blå himmel - forstår ikke, at den vedvarende østenvind ikke bringe nogle af den artgruppe herud på forårstrækket.
Helgoland har fx haft flere Steppehøge de seneste dage og en enkelt af dem ville da pynte på dagen her.

Kl 16:30 var jeg klar til at tage et tiltrængt bad, inden jeg til aften skulle spise hos Lene Ørskov og Stig Niklassen. Blev dog lidt forsinket i badningen, da der blev banket på døren og 30 mennesker stod på gårspladsen og ville have en guidet ravtur.
Jeg måtte undskylde mange gange og fortælle, at en sådan tur ikke var på mit dagsprogram.
I stedet blev det en hyggelig aften med Lene og Stig.
Tak for den gode gerning at forkæle for en sulten ringmærker med lækker mad!

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Hvid Vipstjert 1, Gærdesmutte 2 (1), Jernspurv 3 (1), Rødhals 12 (1), Sangdrossel 3, Solsort 2 (1), Munk 2, Gransanger 9, Løvsanger 1, Fuglekonge 5 (1), Skovspurv 0 (1),  Kvækerfinke 1, Tornirisk 1, Stillits 1, Lille Gråsisken 5 (2)

Ialt 48 mærket og 8 genfanget fordelt på 15 arter.
Deraf blev 4 (2 Rødhals, 1 Sangdrossel, 1 Tornirisk) fanget i Blåvandsrusen, hvilket er bedste dag for den fangstmetode i år.

DSC 4051 2
Årets første ringmærkede Stillits i morgensol.

DSC 4054 2
En lille Hugorm holdt til på gårdspladsen, så svigter guiden på søndag til hugorme turen, kan jeg bare bede folk sætte sig ved bænke og borde i gården og holde øjnene åbne.. 

  

Rundt tal for dagens ringmærkning og flotte Dværgmåger på Hukket

torsdag 18. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Ikke en sky på himlen, så solen bagte hele dagen og fik temperaturen op fra 5°C ved solopgang til 18°C ud på eftermiddagen. Vinden startede fra sydøst og drejede til rent øst, mens styrken det meste af tiden holdt sig omkring 6m/s med lidt friske vindstød. Klar luft og ingen nedbør.

Jeg kunne åbne alle net og havde en ganske god dag med fugle at håndtere. Efter de 5 timers standardmærkning valgte jeg at lukke ned for Fyrhaven. Dels søgte de fleste fugle ind mod Stationshaven, dels vrimlede det med turister omkring fyret midt på dagen og efter den kedelige episode i går morges, havde jeg ikke lyst til at friste nogle til at gå ind i haven, hvis de så, der hang en fugl i et net.
Bortset fra en time mellem kl 13 og 14, hvor jeg havde alt lukket for at cykle ind til Blåvand og købe lidt mad til køleskabet, så holdt jeg net i Stationshaven åbne fra før solopgang til kl 19.
Det blev belønnet med en rigtig rund dagstotal på 100 mærkede fugle!
Langt de fleste var Rødhalse, der gennem hele dagen kom ind til haven. Stor udskiftning af individer og jeg fik ikke en eneste genfangst af en fugl fra de foregående dage.
En Rødstjert blev årets første ringmærkede af den art - dagen efter, at Bent havde den første i felten.

David brugte et par timer herude, inden han skulle tilbage til arbejde. Hans obs fra klitten gav vores første Havterne for i år. En trækkende Hvidklire er også ny på årslisten for Hukket.
Bedste obs blev dog de smukke Dværgmåger - hele 55 stk blev det til for David.
Efter at han var taget hjem igen, kom Lene Ørskov og Stig Niklassen forbi. De gik med mig på en enkelt runde ved nettene til et par af dagens Rødhalse.
Hyggeligt besøg og heldig kan jeg føle mig, når de endda indbød mig til aftensmad i deres sommerhus i morgen!
Inden jeg når til det, håber jeg dog på, at der igen er godt gang i småfuglene i krattet og nye arter for året på vej.
Xenia har meldt sin ankomst til endnu en gang ringmærkningstræning, så der må gerne komme andet end Rødhalse på banen i morgen.

Dagens ringmærkningstal:
Gærdesmutte 5, Jernspurv 4, Rødhals 62, Rødstjert 1, Sangdrossel 1, Solsort 1, Munk 2, Gransanger 13, Fuglekonge 7, Skovspurv 1, Grønirisk 1, Tornirisk 1, Lille Gråsisken 1

Ialt 100 mærket fordelt på 13 arter.
Kun én af de 100 blev fanget i rusen og det var en Gransanger. 

DSC 4038 2
Første ringmærkede Rødstjert i år blev en flot adult han.

DSC 4035 3
Dagens Gråsisken var en han med en hvid undergump, hvor kun to af fjerene havde en smal mørk tegning ved skaftet. En undergump, som felthåndbøger ofte beskriver som et kendetegn på Hvidsisken!
Det ses dog af og til på
 både Lille og Stor Gråsisken og minder bare om, at man altså skal se flere kendetegn end en hvid undergump for at kunne bestemme en sisken til Hvidsisken. 

Ubudne gæster i Fyrhaven i morgenstunden - siden et par velkomne nye årsarter for Hukket

onsdag 17. april 2019
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Stadig højtryk med masser af sol, få skyer og let til frisk vind fra østsydøst til øst.
Temperatur fra 6-13°C. God sigt med en smule dis i horisonten ude over havet. Ingen nedbør.

Havde brugt lidt af aftenen i går på et nyt tiltag med et Skype møde mellem Skagen, Gedser og Blåvand Fuglestationer. Fint at hilse på de andre nørder og noget, der godt kan gentages, selvom vi lige skal arbjede lidt med tekniken. Forbindelsen var ikke lige god under hele mødet.
Jeg var frisk til at åbne alle net før solopgang, da nattemperaturen var behagelige 6 grader.
Efter åbningen brugte jeg en halv time ved stationen og fik mærket de første fugle i den have, inden jeg gik op til første runde ved nettene i Fyrhaven.
Der blev jeg temmelig overrasket og ophidset da jeg kom til vores 18m net F3. To teenageknægte stod og hev i bunden af et net, hvor de havde fat i en Jernspurv. De fortalte, at de var gået ind gennem hegnet ved bunkeren på vestsiden af Fyrhaven og nu ville befri fuglen!
Suk!!
Jeg fortalte med store ord, at de ikke havde noget at gøre her og at de risikerede at skade fuglen med det de havde gang i. De undskyldte godt nok meget, men jeg tror alligevel ikke helt de fattede alvoren.
Jeg hørte dem ihvertfald grine, da jeg havde sendt dem ud af haven og de gik videre til p-pladsen.
De havde nået at rive nettet op over 40cm, men heldigvis slap fuglen fra den omgang uden andre skader end nogle tabte fjer.
Jeg håber virkelig ikke, at den slags gentager sig under resten af mit ophold her - det vil ende med, at jeg bliver et nervevrag hver gang jeg ser en turist herude - og kan sige, at det sker ca. en tusinde gange pr dag!  

Nå - dagen blev heldigvis bedre!
Xenia dukkede op ved 7 tiden for endnu en dag i oplæring som ringmærker. Vi fik en fin dag ud af det med i alt 69 mærkede fugle med Rødhals, Gransanger og Jernspurve som de dominerede arter, så Xenia er udlært i disse almindelige kortdistancetrækkende småfugle.
Næste gang hun kommer må det stå på et nyt udvalg af arter, da langdistancetrækkerne begynder at indfinde sig.
Bent var rundt i Mosen og så vores første Rødstjert i år plus den første Dværgterne på Hukket.
Han nåede også at melde en Trane, der fløj lidt rundt over Mosen.
Endelig fik han ved et besøg i Fyrhaven ledt et Rådyr ud af rusen, uden at hverken udstyr eller dyr kom noget til. Rådyret stod helt inden i den indsnævrede del af rusen og nød livet. Den havde helt tydeligt søgt ind for at drikke af det lille vandhul og gnavet løs på beplantningen, så jeg tænker, at jeg vil støde på den igen derinde - men hellere den, end uvidende mennesker, der ikke respektere en indhegnet grund!

Dagens ringmærkningstal med genfangster i ():
Jernspurv 10, Gærdesmutte 3, Rødhals 23 (2), Solsort 1, Munk 2, Gransanger 23 (1), Fuglekonge 5, Lille Gråsisken 1, Nordlig Gråsisken 1

Ialt 69 mærket og 3 genfanget fordelt på 9 arter (hvis man vælger at kalde Lille og Nordlig Gråsisken for adskildte arter!)

DSC 4028 2
Siden sæsonen startede i marts har vi ringmærket 83 Lille Gråsisken og nul Nordlige.
Det var derfor dagens overraskelse, at stå med en Nordlig Gråsisken denne morgen.


FORRIGE     1  |  ...  |  131  |  132  |  133  |  134  |  135  |  ...  |  199     NÆSTE