Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Regnfuld nat og morgen
Vejr: sent om aftenen og frem til omkring kl. 9 en hel del (og ofte kraftig) regn samt ret blæsende. Efter opklaringen blev det ret hæderligt vejr, men dog fortsat noget blæsende. Temp. omkring 17 grader. God sigt.
Jeg blev vækket lidt i midnat da det begyndte at regne temmelig kraftigt mod tagvinduet, og sådan fortsatte det det meste af natten. Derfor blev der desværre ikke mulighed for at blive helt udhvilet som jeg havde håbet på at kunne blive eftersom morgenobsen så håbløs ud aftenen før.
Jeg stod altså op kl. 7 og gjorde lidt rent siden ringmærkeren skal ankomme i aften. Merit kom ned lidt senere, og snart holdt det op med at regne; vi valgte derfor at gå ud i en times tid mens noget kanelsnurredej hævede.
Det blev ikke til det helt store, men lige i starten kom der fx 16 kobbersnepper og lidt ryler; det døde dog lidt, og vi gik hjem igen. Merit bagte sine kanelsnurrer som vi spiste til eftermiddag. Nam-nam!
Lidt senere tog vi en tur rundt i mosen (det kunne jo være at noget var dumpet ned under nattens regn), men der var ikke noget særligt.
David er ankommet igen og tager en enkelt overnatning. Andreas Pedersen er ligeledes ankommet og bliver her en 2-3 ugers tid. Som nævnt er det meningen at ringmærkeren Luke skal ankomme sent i aften, så det bliver spændende at se om han er her når vi står op!
I morgen står den på sydvesten- og søndenvind, ca. 7-8 m/s.
Folk: Andreas, David, Merit, Michael