Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Sydøstenvinden gav rovterner
Vejr: først ret skyet, senere en del sol. Vind jævn fra omkring sydøst. Varmt med temp. op til 21 grader. God sigt.
Dagen i dag har den stået på sydøstenvind, og det plejer at give en del trækfugle. Disse forventninger blev dog aldrig helt indfriet da tallene ikke er specielt imponerende. Islandsk ryle og alm. ryle var dagens mest almindelige trækkere. Der kom dog fugle det meste af tiden, så det var aldrig kedeligt.
David, Ole og jeg gik efter morgenobsen på stranden da der stod en del måger på en revle. Det blev til i hvert fald én kaspisk måge. Kort efter opdagede jeg at der pludselig også stod 2 adulte rovterner på revlen! Da de andre var gået hjem, ringede jeg til Merit så de kunne få dem at se. Det lykkedes, og det viste sig at der åbenbart var tre. Vi havde under morgenmaden talt om hvad vi gerne ville have i dag, og én af fuglene var en rovterne, så det har været en ren succes med tre.
Rovterne - Foto: David Manstrup
På vej hjem fra stranden mødte vi en farlig forhindring, nemlig en glubsk hugorm der var midt på vejen. Den kunne ikke komme op eftersom sandet skred ned når den prøvede at kravle op. Jeg løftede den da op med mit stativs ben og flyttede den ind i græsset og blev hermed dagens helt.
Hugorm - Foto: David Manstrup
Ole havde under hele morgenobsen været på stranden for at aflæse mågeringe, og han fik aflæst 9 sammen med Svend Aage. Én af dem var en svartbag ringmærket i Norge i 2007. Det er den første aflæsning af individet fra Danmark.
Ole og jeg tog en lille eftermiddagsobs hvor der ikke skete det helt store. Da vi kom hjem, kunne jeg høre en spætmejse i Stationshaven, en fugl som er fåtallig herude.
Dagens tal:
Art | Antal |
ederfugl | 3 |
krikand | 1 |
rødstrubet lom | 1 |
fiskehejre | 2 |
strandskade | 58 |
strandhjejle | 9 |
hjejle | 55 |
stor præstekrave | 33 |
storspove | 2 |
lille kobbersneppe | 20 |
stenvender | 10 |
islandsk ryle | 192 |
krumnæbbet ryle | 1 |
sandløber | 18 |
alm. ryle | 109 |
mudderklire | 5 |
hvidklire | 1 |
rødben | 13 |
dværgterne | 7 |
rovterne | 3 |
rørhøg | 2 |
duehøg | 1 |
tårnfalk | 1 |
spætmejse | 1 |
skovpiber | 1 |
I morgen står den på svag vind, igen nok overvejende fra en østlig retning.
Folk: Svend Aage, Ole, David, Andreas, Luke, Merit, Michael
Species | Ringed | Recapture |
Wren (Gærdesmutte) | 0 | 1 |
Dunnock (Jernspurv) | 0 | 2 |
Robin (Rødhals) | 0 | 2 |
Lesser Whitethroat (Gærdesanger) | 1 | 0 |
Blackcap (Munk) | 0 | 1 |
Chiffchaff (Gransanger) | 1 | 1 |
Crested Tit (Topmejse) | 0 | 2 |
Tree Sparrow (Skovspurv) | 1 | 0 |
Bullfinch (Dompap) | 2 | 0 |
Yellowhammer (Gulspurv) | 1 | 0 |