Fortsat rigtig mange svømmeænder

Vejr: først overskyet med regn det meste af tiden, men i løbet af formiddagen lidt opklaring samt lidt sol. Jævn til hård vind fra omkring sydøst, senere fra sydvest og aftagende. Temp. mellem 11 og 16 grader. God sigt.

Luke har længe villet til Tirpitzmuseet, og siden vejrudsigten i går viste at det skulle regne hele morgenen, planlagde vi at nu skulle det være. Han glædede sig som et lille barn til juleaften.

Og ganske rigtigt var det en noget regnfuld morgen, så vi valgte at sove lidt længere; det var også tiltrængt efter en travl uge. Bent var dog på ærterne fra kl. 9 til 12 ude på hukket, og David fra 12 til 15, hvor det i begyndelsen fortsat regnede, men der kom alligevel en hel del ænder. Faktisk blev det til over 2000 pibeænder samt lidt over 400 spidsænder indtil kl. 15.

Men vi (Luke, Rose, Luke Daniel og jeg) kørte altså mod Tirpitz om formiddagen og blev der til et stykke ud på eftermiddagen. Luke glædede sig mest til udstillingen om den skjulte vestkyst hvor bl.a. et lille show fandt sted. Denne udstilling var den allerførste vi gik ind til efter at vi havde fået vores armbånd, og showet begyndte få sekunder efter at vi var trådt ind. Han blev ikke alt for skuffet, men manglede den "4. dimension" og havde således håbet på at båden i det mindste gyngede og vi måske vi sprøjtet lidt vand i hovedet.

Tirpitz-bunkeren. Foto: Michael Brunhøj Hansen

Efter at have hørt disse historier og nydt det dramatiske show skulle vi høre om havets guld, ravet. Vi lærte meget om rav, bl.a. at der findes flere forskellige typer, at de findes i forskellige aldre, og at det er blevet anvendt til smykker siden tidernes morgen. Der var flere kunsteriske ting og sager lavet ud af rav, fx operaen i Sydney som det største element i udstillingen, men også et damplokomotiv der kørte på elektricitet.

Forskellige dyr og planter findes af og til også fanget i rav. Her er en mindst 30 millioner år gammel fuglefjer bevaret i en klump rav som var en del af udstillingen. Foto: Michael Brunhøj Hansen

Herefter lærte vi en masse om bunkerne i udstillingen En hær af beton som bl.a. handlede om livet i bunkerne samt hvordan de var blevet bygget, hvilke typer der findes osv.

Særudstillingen om miner var den Daniel og jeg havde set mest frem til, Daniel fordi han troede at man fik lov til at sprænge miner og kaste med granater. Det var dog ikke tilfældet selvom der var et par eksplosioner nu og da. Det handlede mere om hvordan tyskerne havde gravet tusinder og atter tusinder af miner ned langs vestkysten som en del af Atlantvolden. Herudover hvordan de blev gravet ned og virkede, men også hvordan de igen blev fjernet af tyskerne samt hvor farlige de generelt er og hvilket ofre de har ført med sig.

I museumsshoppen overvejede Luke om vi ikke skulle købe en UV-lygte så vi også kunne finde rav.

Sidst men ikke mindst gik vi ind i Tirpitz-bunkeren; det var dunkelt og lidt skummelt, men meget interessant at opleve og lære om. Vi forlod altså museet glade og tilfredse (vi havde dog alle forventet at fuglestationen ville være bare en lille del af én af udstillingerne), men lidt ørre da der ikke var meget frisk luft under jorden. Luke mente det var det hele værd; han fik lært meget om rav, bunkere og om 2. verdenskrig i Danmark.

Således et lidt anderledes indslag fra en lille fridag som ikke kom til at handle meget om fugle.

Fin regnbue på vej hjem fra Tirpitz. Foto: Michael Brunhøj Hansen

Folk: Bent, David, Rosse, Daniel, Luke, Michael.