Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Et par nye krydser i bogen
Vejr: gråt med regn og byger det meste af dagen. Jævn til frisk vind fra omkring vest, og temp. omkring 13 grader. God sigt.
Det regnede igen her til morgen, så morgenobsen blev endnu engang udsat. Først omkring kl. halv ti gik David og Rose ud, mens jeg lige ville vente lidt. Omkring 10 minutter i 10 da jeg ville til at tage tøj på og gå ud, skrev Luke til mig at jeg skulle komme ned i ringmærkningsrummet, for de havde måske fanget en Schwarz' løvsanger.
Med sådan en melding gik der kun få sekunder før jeg stod dernede og kunne beundre fuglen, og den så jo god nok ud: en (overraskende) stor, mørk løvsanger med kraftigt øjenbryn og abrikosfarvet underside samt gule ben. Jeg fik taget et par fotos og meldt den ud på BirdAlarm. Jeg prøvede forgæves at få fat i David og Rose, men de svarede ikke, så jeg måtte løbe ud i klitterne for at finde dem. De sad i hullet hvor signalet er dårligt, så de kunne ikke modtage mine opkald.
Et lidt uskarpt billede af dagens fugl inden den blev vist for offentligheden. Foto: Michael Brunhøj Hansen
Der var åbenbart flere personer i området, og de havde fået meldingen og mødte op for at se den fine fugl. Op til 15 så den inden den blev sat fri lige ovre på den anden side af vejen. Således blev efterårets første SU-art fanget, og nogle af os fik et nyt kryds! Det var ligeledes en god opvarmning/generalprøve til uge 42 ...
Morgenobsen, som i øvrigt havde været ret dårlig uden nogen nævneværdige tal eller arter, fortsatte ikke, for der var alligevel mere regn på vej, og nettene blev lukket. Vi havde knapt nok fordøjet løvsangeren før vi besluttede at køre på en braksvale der var meldt ud fra Skjern Enge kun en times kørsel væk. Det lignede i begyndelsen en orientbraksvale som kun er set én gang før i Danmark, og David var meget interesseret i at se den da han kun har set sortvinget braksvale i landet før. Vi andre ville også gerne se den, så efter at have spist noget mad, kørte Rose os alle sammen nordpå.
Der var ikke mange mennesker da vi nåede frem til fugletårnet, og faktisk stod der kun et par stykker derinde. Det varede dog ikke længere før der kom mange til. Fuglen var ikke under observation da vi kom frem, så vi vidste ikke hvor den var fløjet hen selvom seneste melding var at den var fløjet østpå med nogle viber. Der stod godt nok nogle viber på engene, men ikke umiddelbart nogen braksvale.
Men så kom der en melding fra Kristian Birchvald om at den var fløjet mod tårnet vi stod i. Han kom kort efter hen i tårnet, og der gik ikke lang tid før han også fandt den sammen med nogle viber. Den var dog svært at have med at gøre da dels sov, dels stod lidt skjult bag en vibe. Men et par gange kiggede den lige op, så hovedet og næbbet kunne ses. Efter et stykke tid fløj dén og viberne endelig, vi ville jo gerne se den i flugten da den ikke var sikkert artsbestemt endnu selvom man nu var rimelig sikker på at det drejede sig om en orientbraksvale, og det var også det vi skrev i bogen. Den blev nu set rimeligt i flugten selvom jeg ikke selv så undervingerne som er med til at artsbestemme dem. Den fløj nu i en mere sydlig retning med viberne, og vi var tilfredse med at have set den både rastende og flyvende.
Ret håbløst billede af braksvalen der lå og sov mellem 2 viber; taget på stor afstand. Foto: Michael Brunhøj Hansen
Inden vi kørte hjem, skulle vi lige skubbe Kristians bil op af en grøft som han var kørt fast i. Det lykkedes overraskende godt i første forsøg, og så kørte vi hjemad med et lille stop i Dagli' Brugsen undervejs. Mens vi kørte hjem, var braksvalen kommet tilbage, og nu var den blevet set så godt af andre nytilkomne at den med sikkerhed kunne bestemmes til en sortvinget braksvale. Ja, det er jo stadigvæk en ny art for de fleste af os, men David var måske en smule utilfreds. Luke havde faktisk set orientbraksvale før i Thailand, så han fik alligevel endnu en ny art. Vi har altså alle, pånær David, hver fået to nye krydser i dag!
Da vi kom hjem, skulle Schwarz' løvsanger (og sortvinget braksvale!) fejres med pandekager og champagne. Til aften skal vi også have pizza, så vi ender med at blive tykke og fede af al den mad. Blåvandgruppen holder møde her til eftermiddag/aften.
Der skåles på den succesfulde dag. Foto: Michael Brunhøj Hansen
Det burde holde rimelig tørt i morgen en vind fra omkring vest; det bliver nok ikke den bedste dag, men forhåbentligt bedre end de sidste par dage. Der kommer også flere gæster i morgen som skal være her i forbindelse med uge 42, bl.a. Simon Sigaard.
Folk: Leif Jensen+andre twitchere, Bent, Svend Aage, John, David, Rose, Daniel, Luke, Michael.
This morning we had to wait again for the rain to stop, opening the station nets at 7:30. There were a few showers incoming on the radar and more rain forecast later in the morning with stronger winds, so thought we would open whilst we could and check regularly. We only caught a couple birds each round and weren’t expecting much from the day.
At 0930, it started drizzling, and we went to do a net round and were considering closing. Luckily we didn’t as I found a bird in the bottom of the net, and soon realised it was something special as it was a bird I had never seen before. I could tell it was a Phylloscopus leaf warbler, but it was bigger and browner than a Chiffchaff with a lovely apricot coloured vent. I figured it was a Radde’s or Dusky Warbler and excitedly took it back to the lab to work out which it was. The wing formula and features confirmed it as a Radde’s Warbler! Radde’s warbler is a rare vagrant to Western Europe, as it breeds in Siberia and winters in Southeast Asia, and this was the fourth to be ringed here in Blavand. I messaged Michael to tell him, and he ended up having to run out and get Rose and Daniel from the dunes, and they also alerted some visiting birders in the area too to come see. After processing we took it out to show the small assembled crowd who enjoyed seeing it up close. A practice run for if we catch a nice bird next week during the busy week 42. It was a really beautiful bird and more than made up for a slow ringing day!
Radde’s Warbler. Photo: Daniel Bloche
Note the apricot vent. Photo: Luke Nelson
Showing the Radde’s Warbler to the assembled crowd. Photo: Daniel Bloche
Not long after we closed, as the winds had picked up and there was a longer patch of rain on the way. Michael has covered most of the rest of the day in his part of the blog, so I won’t repeat it again except to say it’s been a fantastic day, and not what I had expected when I woke up this morning! Let’s see what tomorrow has in store.
After pancakes and prosecco, we watched the new David Attenborough documentary on Netflix: A Life on Our Planet. It was a harrowing watch about the state of the planet and the decline of the natural world due to human causes, but with some hope for the future at the end, if we make the right changes. It’s a really pertinent message to our work here at the Bird Station, as we witness the ups and downs of bird numbers, with many of the declines ultimately due to human causes like climate change or agriculture led land-use change. Whilst I’ve been here several people have told me about how there aren’t as many birds as there used to be. I encourage you to watch the documentary as it’s a really important message.
Species | Ringed | Recaptures |
Dunnock (Jernspurv) | 1 | 0 |
Robin (Rødhals) | 1 | 2 |
Blackbird (Solsort) | 0 | 1 |
Song Thrush (Sangdrossel) | 1 | 0 |
Blackcap (Munk) | 3 | 0 |
Radde's Warbler (Schwarz' Løvsanger) | 1 | 0 |
Chiffchaff (Gransanger) | 1 | 0 |
Great Tit (Musvit) | 0 | 1 |