Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Det blæser også i Blåvand
Nu hvor Rose, Michael og Luke har forladt stationen, kan man for alvor mærke stilheden på stationen. Vi har virkelig haft nogle fantastisk hyggelige dage de seneste par uger. Ofte har vi snakket om, hvor unikt det er at være samlet så mange unge fra forskellige steder i verden i et lille hus i Sydvestjylland - for at dyrke samme interesse for fuglene. Hvis ikke det havde været for denne passion vi alle deler, havde vi nok aldrig mødt hinanden og delt disse gode stunder sammen. Derfor vil jeg gerne, endnu en gang, understrege vigtigheden ved at sådanne feltstationer eksisterer, og håbe på at DOF også i fremtiden vil prioritere den fortsatte støtte hertil.
I går eftermiddag åbnede vi de små fælder ude på parkeringspladsen i håb om at fange måger. Vi smed både kød og brød ind som lokkemad, og af og til viste fleres Sølvmåger (European herring gulls) interesse. De forsøgte forsigtigt at hive brødet ud fra siden, men de turde ikke helt at hoppe ind. Over 10 sølvmåger fløj frem og tilbage over brødet, men ingen fangst endnu.
Udsigten fra stuen
Inden aftensmad lavede Emma og jeg nogle kropsøvelser i haven for at holde kroppen i gang. Når ikke man går ringmærkningsrunder eller lange ture, er det nemt at blive for inaktiv på sådan en station. Derfor har vi sat os for at lave minimum 20 minutters øvelser hver dag. Det føltes fantastisk når det er gennemført. Det blev også lige til en tur i bølgen inden mad.
I dag blæste det for meget til at åbne net, så jeg tog ud på Hukket imens Emma havde onlineundervisning. Hun deltager i øjeblikket i et fag på hendes kandidat i Naturforvaltning. Kurset hedder Conflict Management og handler bl.a. om hvordan man tilgodeser forskellige interesser i naturen som f.eks. mountainbiking, jagt, fuglekigning, indhegninger med store græssere og hundeluftere. Det lyder jo egentlig meget spændende og relevant.
Morgenens obs blev foretaget fra Hullet i læ for en hård vind fra V/NV. Det var lidt underligt sådan at skulle tælle alene uden Michael og Rose. Nu er man pludselig på egne ben, og kan ikke få hjælp fra andre end en selv. Det gav, for mig, en stærk motivation til at gøre mig umage og få det hele med. Atmosfæren derude var helt speciel. Man blev konstant ramt af hårde vindstød sammen med en hel del byger. Ved synet af de kæmpe bølger og rusken i klitterne går det virkelig op for en, hvor stærke krafter der er herude. Det er vildt, hvordan vegetationen kan klare sig med al den forstyrrelse og saltpåvirkning.
Blæsevejret
Jeg startede obsen uden nogle forventninger, og derfor kunne jeg mærke en glæde ved de få fugle som kom forbi. Nogle af de fedeste oblevelser fra obsen var de forbitrækkende Dværmåger (Little gulls) som bestod af både gamle og ungfugle. Derudover var det også noget af en overraskelse, da en ung Fjordterne (Common tern) trak forbi langs strandkanten. Det er ikke hver dag man ser sådan en fugl så sent på sæsonen.
Obs fra Hukket
Emma og jeg har ryttet op i huset og forsøgt at få bugt med den store bunke af sengetøj fra de seneste par uger. Henad eftermiddagen gik vi en lang tur langs stranden for at opbleve blæsevejret. Vi skal som sagt bo her til midten af december, og forsøge at ringmærke og obse alt efter vejret. Vi satser på at skrive lidt til bloggen, når vi en gang i mellem har noget fuglemæssigt eller lignende at dele med jer, så forvent ikke en tætskrevet roman hver dag :-)
Snespurv fra klitterne
Dagens observationer fra Hukket
Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr