Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Finketrækket og vejret overraskede
I dag skinnede solen over Blåvand.
Derfor besluttede jeg at sætte net op i håb om at kunne ringmærke nogle fugle. Allerede fra morgenstunden var der gang i finkerne, som trak over stationen. Dette kunne også mærkes i nettene, og dagens bogfinke-total kom op på hele 12 ringmærkede individer. Derudover var to flotte Gulspurve (Yellowhammers) nogle af dagens højdepunkter.
Jeg har nydt hvert eneste sekund af i dag d. 26 november med hele 37 nye ringmærkede fugle. Det var en dejlig mængde - lige netop tilpas mange til at man har noget at lave, samtidig med at kunne nyde og fokusere på hver enkelt fugl.
David Manstrup kom forbi her til eftermiddag, og Emma fyrede op for en sublim risotto.
Nu skal vi se film, så resten af dagens blog må i nyde med et par stemningsbilleder.
Ha en dejlig aften!
Joshua
Gulspurv (Yellowhammer) han
Grønirisk (Greenfinch) han
Bogfinke (Chaffinch) han
Blåmejse (Blue tit) han
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) fra Fyrhaven
Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) også fra Fyrehaven
Kaffen bliver brygget
Regnbue over fyret
Aftensstemning i Blåvand
Dagens Ringmærkning:
Folk på stationen:
Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann og David Manstrup