Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Kvækerfinken er en smuk fugl
I dag var endnu en solrig og vindstille dag på Blåvand Fuglestation.
Fra morgenstunden var der igen gang i finketrækket, hvor Kvækerfinkerne (Bramblings) var den mest dominerende art. Deres skingre kald kunne af og til høres i trætoppene fra haven. David Manstrup tog på stranden for at fotografere måger, og Bent Jakobsen var også forbi på visit.
Efter dagens ringmærkning, tog Emma og jeg på besøg i det gamle fyrtårn. Det føltes som 10.000 skridt op ad den lange smalle trappe, men det var hele udsigten værd. Med syn over landskabet giver det virkeligt en fornemmelse af hvordan det er at være trækfugl i Blåvand. Hvordan havfuglene kommer nordfra og bevæger sig omkring Hukket og evt. følger revet længere mod syd. Også hvordan småfuglene kommer flyvende over land og pludselig har brug for hvile eller mad og derfor søger ned i vegetationen ved Fyrhaven. Det var en fantastisk flot udsigt!
Alt i alt har det igen været endnu en dejlig dag i Sydvestjylland nu hvor november så småt lakker mod enden. Her får i lige nogle stemningsbilleder fra dagens begivenheder.
Poserne var fyldte
Emma puster på maven af denne Kvækerfinke (Brambling) for at se, hvor meget fedt fuglen har.
Kvækerfinke (Brambling) han
Og et close-up af dyret
Emma med en Spurvehøg (Sparrowhawk) han
Haven, nettene og huset vi bor i
Mågefælderne med fisk og brød som madding
Udsigten fra fyrret
Udsigten mod Blåvand by
Dagens Ringmærkning:
Folk på stationen:
Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, David Manstrup og Bent Jakobsen