Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Flere Sortænder og Julehygge

tirsdag 1. december 2020
af Emma Engell Sohnemann

Så blev det d. 1 December og vi satte julemusik på til morgenmaden. Joshua tog en tur ud på hukket for at tælle trækket, mens jeg blev indendøre og havde online undervisning. Der var igen idag et helt fint træk på hukket, med bl.a. 2.320 Sortænder (Common Scoters) trækkende syd. 

Vi havde ikke net åbne fra om morgenen, men efter en indkøbstur til Blåvand satte vi net op omkring kl 15. Vi smed en masse fuglefrø ud under nettet og fik i alt ringmærket fem nye fugle:

1 Bogfinke, 3 Blåmejser, 1 Solsort (Chaffinch, Blue tit, Blackbird). 

Nu når det er d. 1. december, så er det jo tid til julekalender og kalenderlys på BLF. Vi har lavet en juledekoration med fine ting fra den omkringliggende natur i området - den pynter nu på spisebordet.
Hvis man spørger mig, så er det ikke en rigtig december måned uden julekalender. Så jeg har lokket Joshua med til, at vi skal se dette års julekalender på DR1. Så skal der julehygges MAX her på stationen - senere i aften laver jeg Gløgg. 

God aften til jer alle! 

IMG_7239.jpg
Emma laver juledekoration

IMG_7240.jpg
Den færdige juledekoration med bl.a. mos, lav, svampe og bregner

Dagens morgenobs. fra DOFbasen

 Dagens Ringmærkning:
ringmaerket_fugle_d.01.12.2020.PNG.jpg

Folk på stationen: 
Joshua Emil Haahr og Emma Engell Sohnemann