Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Ny ringmærkningsart for i år på Blåvand Fuglestation
Sikke en super fed dag det har været idag!
Joshua smuttede ud på hukket 30min før solopgang, for at tælle trækket, mens jeg tog mig af ringmærkningen i Stationshaven.
Vi startede ud med at sætte net op ret tidligt kl.07.10 inden solen stod op. Jeg satte en lille spilleliste på højtaleren og lagde den under det lange net. Derefter smed jeg flere frø og lidt kødpølse under nettene, og BUM så kom der fugle!
Det blev til 22 nye ringmærkede fugle, med mange fede arter. En Tårnfalk (Common kestrel) blev ringmærket, som var en ny art for dette år på Blåvand Fuglestation. Den blev fanget i det lange net, hvor en Halsbåndsmus (Yellow-necked mouse) har rendt rundt og spist af de mange frø de sidste par dage, så det var min teori for at den endte i nettet.
Jeg fik endelig en ny ringmærkningsart, som jeg læænge har ville prøve at håndtere - nemlig en Stær (Common starling). Så flot og sej en fugl - det var nok dagens højdepunkt!
Der røg to 1k hun Munke (Blackcap) i nettet, som en dejlig overraskelse!
Og sidst men ikke mindst pillede Bent en topmejse ud af nettet, som have en ring på - men det er første Topmejse (Crested tit) Joshua og jeg har haft i hånden.
Min første håndterede Topmejse
Stæren var en ny ringmærkningart for mig! WUHU
En hissig fugl, men flot det er den!
Dagens meget flotte Tårnfalk 1k han
1k hun Munk (Nonne :-) )
Dagens observationer fra hukket, DOFbasen
Dagens Ringmærkning:
Folk på stationen:
Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann og Bent Jakobsen