Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Tavs Rørspurv og smuk dag på Hukket.

mandag 28. november 2016
Hitfeber....
af HKn

Vejr: Temperaturen var atter sneget sig under frysepunktet...den havde i nat været nede på minus 1 grad. Det blev aldrig rigtig varmt temperaturmæssigt i dag..blot 4 grader.. Det føltes dog slet ikke koldt, da vinden var svag N (20) 3-5 m/s og solen varmede skønt da den kom frem 1/8. Sigten 15 km.

Efter et par timers håbløs ringmærkningen i stationshaven lukkede jeg ned...pga ingen fugle og der skulle tjekkes konstant da temperaturen var i den lave ende.

Ringmærkning: Grønirisk 1.

Heldigvis kiggede Tessa forbi og da vi havde nydt rundstykkerne var det tid til en strandtur... Tessa fandt lidt rav og pludselig opdagede hun en lille fugl oppe ved klitfoden syd for militærområdet... og så gik den vilde jagt de næste to timer... Vi fandt hurtigt ud af at det var en værling... men se den godt var komplet umuligt.. Den skulle hele tiden trædes op og lettede hver gang tavs på en halv meters afstand... Drømmene var store, men men...til alt held fik jeg lidt flugtfotos, inden fuglen forsvandt ind i det lukkede område. Hjemme på pcèren kunne den bestemmes til en Rørspurv....flankestribningen virkede dog lidt kraftig... men ellers var der intet at komme efter.

Det var vist alt for i dag på en meget smuk dag på Hukket.

HKn