Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Spurvehøg fra okt. 2019
I dag blev en stille dag på stationen med lidt ringmærkning og senere en tur til Tipmosen.
Det var stadig omkring -1,5 grader fra morgenstunden med en 7-8 m/s fra syd. David Manstrup og Henrik Böhmer tog på morgenobs, og Emma, Malte og Joshua passede nettene. Vi var alle lidt visne fra ølsmagningen aftenenen før, så det var forfriskende dejligt at skulle ud i den sprøde morgenluft.
Der var eftersigende ikke de store tal fra morgenobsen og det samme kan vi sige om dagens ringmærkning. Det mest bemærkelsesværdige var en genfangst af en spurvehøg 3k+ han, som blev ringmærket af Lisa Flam her på stationen i 2019. Det er ikke hver dag vi genfanger denne art i Blåvand.
Spurvehøgen fotograferes.
Efter frokost, tjekkede Emma, Malte og jeg Tipmosen og Nyeng. Det gav 4 rørspurve, 2 ravne, 5 skovsnepper, 1 havørn og 210 rastende pibeænder.
Pibeænder.
Én af de få skovsnepper som stadig er tilbage. De sad rundt i grøftekanterne, men de så desværre pressede ud.
Emma og Malte ved Nyeng.
Flotte vinterfarver over Ho Bugt.
Det er Emma og jegs sidste aften på stationen for denne omgang, da vi tager hjem i morgen ved middagstid. Vi ankom i starten af november 2020, og har stort set været på stationen indtil nu, med et par enkelte småture hjem til jul og nytår. Vi kan ikke beskrive hvor fed en oplevelse det har været at bo her og hjælpe til med ringmærkning og træktælling. Stationens ildsjæle, naturen og selvfølgelig fuglene har gjort denne vinter til noget helt specielt.
Vi glæder os til en dag at vende tilbage! Nu går turen til Ottenby Fuglestation i foråret 2021. I skal alle ha' en kæmpe tak for at vi har måtte tilbringe livet på så dejligt et sted!
Alt det bedste
Emma og Joshua
Ringmærkningsdata:
Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Malte Lund Rasmussen, David Manstrup, Henrik Böhmer, Bent Jakobsen og Joshua Emil Haahr.