Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (192)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Arbejdsdag og masser af måger

lørdag 13. marts 2021
Enorm mågeflok dækker kysten og nye vægte i ringlab
af Simon Græsbøll

Lørdag var arbejdsdag på stationen, og de nye vægte blev installeret i ringlaboratorierne.

Morgenobs'en kunne gennemføres i læ af den høje bunker, og her var der decideret ankomst af trækkende hvid vipstjert (5). Bent havde for nogle dage siden fundet en adult sildemåge ssp. graellsii, en britisk variant, som jeg genfandt i dag på en revle sammen med ssp. intermedius og et par sølvmåger.

På min gåtur sidst på eftermiddagen fandt jeg så 2 ssp. graellsii sammen med ssp. intermedius i den enorme mågeflok, der dækkede hele kystlinjen fra Horns Rev op halvejs mod Vejers Strand.

Se dagens tal fra fra Blåvands Huk her.

Folk: Bjørn Frikke, John Frikke, Henrik Böhmer, Bent Jakobsen, Jacob Coleman, Simon Græsbøll