Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Solsorte og svensk pølseret

mandag 22. marts 2021
Solsorten er for alvor begyndt at trække forbi Blåvand, og i dag fangede vi otte af dem i vores net.
af Jacob Coleman

Rekorden for marts måned, på Blåvand Fuglestation, er 494 ringmærkede fugle. Mens bundskraberen er 49. I dag passerede vi spærregrænsen, for det mindst talrige år, med en foreløbig total på 51 ringmærkede fugle for marts måned 2021. En lettelse efter den foregående uge med udfordrende vejr og vinde.

solsort-fyrhaven-22-03-21.jpg

Simon Christiansen fra Skagen Fuglestation er på besøg. Han gik først på dagen rundt med mig på ringmærkningen, og komme med gode råd og vejledning. Senere gjorde han Bent selskab på ved bunkeren, hvor han i dag passede morgenobservationen (se totalen her), mens Simon Græsbøll er hjemme med bilen på værksted.

Eftermiddagen er gået med at kigge efter hvalros på høfderne (den var der ikke). Og her til aften byder Simon C. på svensk gryderet med rødvin på siden.

marts.jpg

Dagens ringmærkningsdata.

Folk: Bent, Jacob, Simon C. & Simon G.