Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (192)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sommerstemning

onsdag 9. juni 2021
Fugleunger, sol, og grilmad
af Rasmus G. Momme

I dag var det Sam og Merit der stod for ringmærkningen. Det var en lettere tåget morgen, så vi havde nok alle hver især lidt forhåbninger til, hvad dagen mon ville kunne bringe af sjove ting. Men som det jo er her juni, så er der langt mellem snapsne, og det blev til en ret standard ringmærkning: 

Ringmærkning:

  • 1 Gærdesmutte (Wren, Troglodytes troglodytes)
  • 2 Gransanger (Chiffchaff, Phylloscopus collybita)
  • 1Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
  • 1 Tornsanger (Common Whitethroat, Curruca communis
  • 1 Kærsanger (Marsh warbler, Acrocephalus palustris)
  • 2 Gråsisken (Redpoll, Acanthis cabaret/flammea)
  • 1 Grønsisken (Sisken, Carduelis spinus)
  • 1 Topmejse (Crested Tit, Lophophanes cristatus)        

Et spektakulært højdepunkt var dog en genfangst af Gråsisken, med en Hollandsk ring på! En vildt sej genmelding, som vi glæder os til at høre mere præcist om, når vi får den sendt ind. 

Simon, Taïma og jeg kunne mageligt sove lidt længere, og efter vi var stået op, havde fået spist lidt morgenmad, og Simon havde fået lov til at ringmærke sæsonens 3. topmejse, kørte vi 3 afsted ud for at luske. Vi var på en længere tur, først til sommerhusområdet på Skallingen, dernæst ved Skalling Laboratoriet, bagefter ved Nyeng og rundt i Ho by, og sluttede ved Grønningen og Kapellet. Der var ikke mange fugle at hive ud af krattene... men højdepuntkerne blev 3 tårnfalkeunger ved et af sommerhusene, og ikke mindst en vendehals ved Skallinglab. Da vi kørte derned hørte vi allerede fra bilen en syngende vendehals, og på vej tilbage kørte vi lige ind for at se om vi ikke kunne finde den - og inden vi overhovedet nåede at parkere bilen, hoppede der en lækker vendehals rundt på vejen!

taarnfalk
De sødeste små, dunede, tårnfalkeunger <3


vendehals
Vendehals fra Skalling Laboratoriet

 

Her til aften har vi spist et fantastisk grilmåltid prepareret af Simon med rodfrugts-pomfritter, portobellosvampe og forskellige slags pølser - det var simpelthen så sommerligt som noget kunne blive <3

IMG 9107

 

 

Folk på stationen: Merit, Samuel, Simon, Taïma, Rasmus (Og her til aften er David ankommet)