Liv og død i vandkanten

Trækket ved Hukket: Efter flere dage med byger, kulde og vind fra nordvest, var det hele nærmest nulstillet onsdag morgen. Det gav fine forhold for morgentællerne på den normale plads i klitterne, men ikke mange fugle. Trækfolket ikke bryder sig om vinden fra nordvest, som længere sydpå bliver kaldt mistralen, for den giver ikke de store afkast på morgentællingerne. Sådan er det også med ingen vind, så der blev mest set frem til torsdag morgen med gyldne løfter fra meteorologerne om vind fra sydøst, som plejer at give et fint fugletræk. Det er den lune vind, som ved Middelhavet stadig bliver kaldt for siroccoen.

 Tallene er måske ikke værd at nævne, men resultatet af indsatsen kan som altid ses i DOFbasen, og det var ikke værre, end at en Mellemkjove (Pomarine Skua) løftede stemningen med sin noget tungere flugt end de Almindelige Kjover (Arctic Skuas), som vi har set en del af i de foregående dage. Blandt dagens fåtallige træk kom også en lille flok Islandske Ryler (Knots). Dem har vi set en del af, men det har været adulte/voksne fugle. Den lille flok bestod helt af unge fugle fra i år – et varsel om, at de nu er ved at nå frem fra fødestederne i Grønland og Canada. Hos mange vadefugle kommer der først et ryk af adulte/voksne fugle, og siden kommer de unge mere eller mindre for sig selv.

Onsdagens fortrop af årets unge Islandske Ryler. De kendes på lyse undersider og lyse spidser på oversidernes vinger. Foto: Ole Friis Larsen/BLF

 Efter morgentællingen gik et hold langs stranden omkring Sydhukket og fandt en Nordisk Lappedykker (Slavonian Grebe). Det er ikke nogen usædvanlig fugl at se på overvintring i danske farvande, men det var tidligt på sæsonen for den art. Dagens blogskriver gik nordpå ad stranden for at finde nogle terner med farveringe at aflæse og blev belønnet med tre.

 Turen gik også forbi nogle af de fotografer, som nærmest dagligt sidder tålmodigt i vandkanten og nyder naturen i dybe indåndinger, mens de venter på en særlig oplevelse eller et helt fantastisk lys som baggrund for fuglene. ”Åh, se lige den blå farve i det lave vand, den ser vi ikke hver dag”, udbrød en af dem og pegede, da skydækket endelig havde flyttet sig så meget, at solen kom frem. Den slags folk ser romantikken, og det er sundt at få med for os, der tæller og registrerer. Desuden ved de ofte også en masse om, hvordan de lokale fugle opfører sig i hvilket slags vejr, og hvor der er en måge, som ser lidt anderledes ud, end de andre.

 Derfor kommer her tre små billedberetninger om fuglelivet på stranden uden for tallene og statistikkerne:

Overlevere med benskader. Det er Sandløberen til venstre og den Almindelige Ryle til højre. Foto: Ole Friis Larsen/BLF

En Sandløber (Sanderling) har i snart tre uger humpet alene rundt på stranden med et dårligt eller ødelagt ben. Den har sagtens kunnet klare sig ved at finde smådyr i vandkanten og tangopskyl, akkurat som dens raske artsfæller, der løber på stranden. Det sjove er, at den hver dag er blevet stadig bedre til at spurte af sted på bare et ben, og nu har den fundet en ’ven’. For nogle dage siden dukkede en Almindelig Ryle (Dunlin) op med et tilsvarende dårligt ben, og nu søger de to næsten lige små ryler af hver sin art føde sammen og hviler sig i tryghed mellem to af fotograferne. Handikap er ikke nødvendigvis en dødsdom for fugle.

Storkjoven har overlevet tre uger på stranden og forekommer sund og rask trods sin noget nedslidte fjerdragt. Foto: Ole Friis Larsen/BLF

En Storkjove (Great Skua) har også haft base på stranden i næsten tre uger, og mange har set rovmågen og fået fine billeder af den stadig mindre sky fugl, der ligner en stor gråbrun måge. Kjover ernærer sig ved at overfalde måger og terner og stjæle deres mad. Den ser noget slidt ud, og mange har spurgt til dens tilstand. Onsdag lykkedes det at tage nogle billeder, som bekræfter, at Storkjoven formentlig er sund og rask og netop bare er noget nedslidt i fjerdragten. Storkjoven er en lys version af sin art, og lyse fjer forfalder hurtigere end mørke fjer.

Den døde Lomvie. Foto: Ole Friis Larsen/BLF

På stranden lå også en ung Hættemåge (Black-headed Gull), som så ud til at være død samme morgen. Endnu en død måge i nærheden og en Lomvie (Guillemot), som drev af sted på vandet med bugen opad vidnede om, at kampen for at overleve i de store flokke af måger, terner og andre havfugle er hård og har sin daglige pris. Hver eneste levende fugl, som vi ser, er en hyldest til livet at glæde sig over.

Tre fjerdedele af onsdagens morgenhold på tælleriet, Andreas, Sebastian og Jonas.

Bloggen er den sidste i denne omgang for dagens skribent. Det har som sædvanlig været et dobbelt privilegium at få lov at arbejde for en af DOF/BirdLife Danmarks fuglestationer og i godt selskab med nogle af de nye unge feltornitologer, der er i gang med at ind- og overtage fuglestationerne. Tak for det.

Fire af dagens fem Skovpibere til ringmærkning røg i samme net. Foto: Isabel Hunter

Se dagens observationer fra Blåvandshuk i DOFbasen her.

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Jonas Pedersen, Ole Friis Larsen, Isabel Hunter, Bent Jakobsen, Andreas Pedersen, Lise Hykkelbjerg, Michaela , Sebastian, Sebastian Thorup Hansen.