Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

En fantastisk dag i Blåvand!

mandag 30. august 2021
Kæmpe fald af småfugle i dag, med mange brogede fluesnappere, bynkefugle, samt en vendehals og en lille fluesnapper.
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften people


I dag væltede det virkelig med fugle i nettene og i krattene. Der var ikke det store på hukket, men jeg kunne dog fremtrylde et 3-cifret antal gule vipstjerter, en dværgfalk og lidt skovpibere. Indrømmet: ikke det helt vilde, men en kæmpe opgradering ift. tidligere dage. Jeg kedede mig faktisk ikke på morgenobsen i dag, hvilket må siges at være en klar forbedring!

IMG_9649.jpg

Undertegnedes kontor

Dagens obs

Ringmærkningen derimod imponerede med hele 27 brogede fluesnappere og 14 rødstjerter. Den samlede total kan ses her:

  • 5 løvsanger
  • 1 munk
  • 2 havesanger
  • 14 rødstjert
  • 27 broget fluesnapper
  • 2 grå fluesnapper
  • 3 rødhals
  • 3 jernspurv


Det skulle så vise sig at blive en kæmpe fald-dag med fluesnappere over det hele, krydret med rødstjerter og vildt mange bynkefugle.

Efter standardtiden tog vi den vilde beslutning at droppe middagsluren, da det simpelthen kogte i krattene. Alene i Vesterled havde jeg 5 brogede fluesnappere, så der var ikke meget tvivl. Der skulle tæskes krat igennem:)
Vi lagde ud med at gå gennem sommerhusområdet, hvilket gav pænt med fluesnappere, men faktisk ikke så overvældende som vi havde regnet med. 
Vi nåede dog til tre-master, hvor der pludselig hoppede en mega fed vendehals rundt i en busk og gav en dejlig opvisning. Så var dagen jo reddet!

774A4876.jpeg

Vendehals

Det skulle dog gå hen og blive endnu vildere, da Jonas forelår at vi tager mosen hjem, i stedet for at gå tilbage gennem sommerhusområdet, hvilket vi så gør. 
Gennem mosen ser vi absolut ingenting. En enkelt broget fluesnapper, en rødstjert og lidt bynkefugle er alt hvad vi kan støve op, lige indtil vi når til det sidste krat. I det sidste krat er der nemlig godt med fugle, og ikke længe går der før vi begge opdager en lille fluesnapper i busken! feeeeedt mand! Så var dagen reddet. Igen.

Vi kæmper lidt med at få set fluesnapperen godt, men ender med at have den fouragerende i de yderste grene lige foran os. Hvad mere kan man forlange?

774A4930.jpeg

 Lille fluesnapper

Hjemvendt fra den succesfulde tur, var det tid til en hurtig optankning i form af frysepizza, faxe kondi, matilde kakao og chips. Dette gav os endnu en gang fornyet energi til at tage ud, hvilket betød, at turen nu gik til Grønningen. 

Grønningen gav desværre ikke den sjældne fugl vi havde håbet på, men kunne derimod imponere med hele 60 bynkefugle! Ikke dårligt.

Nu er vi endelig kommet tilbage på stationen efter 15 km og 11 timer i felten. Vi har virkelig kæmpet for det i dag, men det har skam også givet nogle fede fugle, så det har været det hele værd! Nu skal det hele bare gentages i morgen også;)

Udover de mange fugle, skal det også nævnes, at vi i dag fik fint besøg af Bo Kayser som skal være på stationen de næste par dage. Så må vi bare håbe at de bliver bare en lille smule som dagen i dag.

Det var vist alt

Peace out

- STH 

 Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen og Bo Kayser