Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
En stille dag i Blåvand
Hola amigos
Endnu en dag i det skønne Blåvand lakker mod enden, og jeg må bare tilstå, at det har været en sløv omgang i dag.
På hukket kunne jeg nærmest intet se den første time grundet tåge, hvilket gjorde obsbetingelserne en smule svære. Det klarede dog nogenlunde op herefter, hvilket satte skub i lidt småfugle. Her kunne jeg fremtrylle et pænt antal skovpibere kombineret med hele to bjergvipstjerter. Ikke just noget at prale af, men egentlig okay, hvis man tager vejret i betragtning.
Over havet skete der nærmest intet, da jeg ikke på noget tidspunkt kunne se længere end til brændingen. I tågen blev det alligevel til 5 sydtrækkende almindelige kjover, hvilket gjorde det værd at kigge over havet.
Sidst på morgenen havde jeg 3 trækforsøgende tyrkerduer, som gjorde at min puls steg for et millisekund. Det var dog bare tyrkerduer, og ikke den ellers yderst velkomne turteldue. Den må vi bare nuppe senere så:)
Dagens observationer kan ses her
I ringmærkningen var det ufattelig stille, og de fik kun ringmærket sølle 4 fugle. Ikke lige hvad vi havde regnet med i dag, da det nemlig er Jonas' fødselsdag. Man skulle tro at han havde opført sig nogenlunde ordentligt så vi kunne få nogle fugle, men ak nej. Der måtte han skuffe os;)
Til gengæld blev vi dejligt overrasket over at få gæster som medbragte kage i dag, hvilket var et dejligt sammentræf med Jonas' fødselsdag. Det hjalp lidt på den manglende fugle i dag. Finders der noget bedre end kage på en fuglefattig dag?
Ellers er der egentlig ikke så forfærdelig meget at fortælle om dagen i dag. Her til aften tog vi på restaurant for at fejre Jonas, hvilket nu også var meget rart.
I morgen lover de lover øst og sydøstenvind, så det kunne godt gå hen og blive rigtig godt. Vi krydser fingre!
Arrivederci
STH
Folk: Jonas Pedersen, Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen og Hanelie Sidhu