Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

En stor og god trækkdag i Blåvand

søndag 26. september 2021
Stort finketræk, mange fugle i nettet, bla. en stor spurvehøg hun og en trækkende pungmejse.
af Jonas Pedersen

Ja goddag all gode folk derude. Efter en godkendt dag igår vidste vi godt at med den kommende østenvind ville idag blive fremragende trækmæssigt. Det gjorde det!

Hanelie og jeg åbnede net, og allerede der kunne jeg mærke de mange fugle der puslede rundt i mørket. Man kunne forudsige at der ville være mange rødhalse og sangdrosler i nettene. Man kunne også høre lidt finker der røg over allerede ved den tid.

Og de tog til så det vil noget. Ude på obsen hvor Sebastian fik selskab af Andreas og David havde de rigtigt mange finker. Særligt bog/kvækerfinker og engpibere var der mange af. Der var også nogle siskener og bjergvipstjerter og der blev krydret godt med et par lapværlinger. Så kører vi!!
Se dagens observationer på hukket her:
Dagens observationer

I nettene hvor vi fik selskab af Kurt gik det også godt. Særligt første runde leverede med de forventede mange rødhalse, sangdrossler og også gransangere. 
Der skete også nogle gode uventede ting. Bla havde Kurt og jeg en pungmejse der fløj over stationshaven, det var fandme vildt! Vi fik den heldigvis lydoptaget, det er den første i Blåvandsområdet i 8 år!
Hør den trækkende pungmejse her

Så blev vi også forkælet med en kæmpe Spurvehøg hun som gæstede nettene. Den fik selvfølgelig en ring på.
IMG_8395.JPG


Man kan bestemme den til en 1k baseret på de rødbrune kanter på overvingedækfjererne. Samt ingen slid i nogle svingfjer. Hvor en fugl fra sidste år ville have slidte svingfjer. Det er en hun på grund af størrelsen, dette ses bla pga en stor vingelængde.
IMG_8433.JPG
(Billeder af DMA)
Dagens mærkning:
Skaermbillede_2021-09-26_190844.jpg

Til eftermiddag blev der lusket godt rundt i området. Andreas og Bjørn gik i mosen og havde en ubestemt acro, måske en kærsanger?

Kurt og Sebastian tog til reginevej og tremaste imens at Hanelie og jeg mærkede videre. Senere tog vi til Tipmosen hvor vi støvsugede de mange gransangere, men ikke så meget andet.

Vi glæder os til imorgen og flere fugle
-JP

Folk på stationen: Jonas Pedersen, Sebastian Thorup Hansen, Kurt Willumsen, Andreas Pedersen, Bjørn Frikke, David Manstrup og Hanelie Sidhu