Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

En masse finker og bryn i krattene

søndag 10. oktober 2021
En dag med mange bog- og kvækerfinker, samt de længe ventede hvidbrynede løvsangere.
af Sebastian Thorup Hansen

I dag var vinden drejet fra sydøst til syd. Hvad dette havde af betydning for trækket ude på hukket havde jeg absolut ingen idé om, men det skulle jeg ret hurtigt finde ud af. 

Dagen startede ret sent, da jeg først skal starte obsen kl. 07:45, hvilket jo er dejlig sent. Specielt i dag var det rart at obsen startede sent, da Jonathan, Ragnar og jeg var taget ind til Blåvand by i går for at se Danmark mod Moldova, som jo endte med et dejlig sikkert 4-0 til Danmark. Vamos!

3d2318e5-bbf4-44f0-ab51-f31b5b4efce2.JPG

Stære (starlings)

Fuglemæssigt blev det en ret stor finkedag, hvor jeg kom op på lidt over 18.000 bog/kvækerfinker (Chaffinch/brambling). Specielt den første time var der drøn på fuglene, og jeg havde derfor travlt med klikkeren. Jeg kunne dog heldigvis uddeliggere opgaverne lidt, så det var mig der talte finkerne, mig der talte siskerne og mig der talte hættemågerne. Det er nu altid rart ikke at skulle stå med det hele selv;)

Det var en ret hård vind fra syd i dag, hvilket betød, at det var svært at høre fuglene. Jeg formåede dog at pille lidt bjerglærker (horned lark) og bjergvipstjerter (grey wagtail) ud. 

Dagens observationer kan ses her

DA44218D-7F65-4906-ADA5-6CC8BBFEDB8B_1_201_a.jpeg

bjerglærke (horned lark)

Efter morgenobsen kørte jeg med Jonas og Jonathan til Skallingen, hvor vi lagde ud med at finde en hvidbrynet løvsanger (yellow-browed warbler) ved skallinglab. Ikke en dårlig start... Herefter fortsatte vi ud til sommerhushaverne, hvor vi havde en fin lapværling (lapland bunting) og en rødstjert (redstart). Denne motiverede til at vi fortsatte længere ud på skallingen, hvor vi endte med at se ingeting overhovedet. Det var ganske enkelt tidspilde. Og udmattende tidspilde endda, hvilket jo er den værste slags.

DBB1D207-FC87-4E36-8BEE-EE8DC99C9A95_1_201_a.jpeg

Lapværling (lapland bunting)

I krattene havde Ragnar også succes i dag, da han fandt 2-3 hvidbrynede løvsangere i tipmosen, samt en sibirisk gransanger (Chiffchaff ssp. tristiss). Han havde sikkert håbet på noget vildere, men bryn er sgu en fed fugl også. 

Til vores store overraskelse blev blåstjerten (red-flanked bluetail) genfundet ved Vesterled i dag, som åbnede muligheden for at Jonathan og Ragnar også kunne se denne blå juvel. Jeg kan lige forestille mig adrenalinen da den blev fundet, og skuffelsen da de så ringen på højre ben. 

Vi måtte desværre sige farvel til en del mennesker her i dag, som jo altid er trist. Vi må jo bare slå til her i Blåvand med en ny for landet, så de kommer igen;)

I morgen lover de rigtig lortevejr, så der bliver ingen ringmærkning, og formentlig en kedelig dag på obsen. Datoen siger dog at der skal være en god fugl, så vi holder fanen højt!

Vi ses når vi ses

STH

People at the station: Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Ragnar Smith, Jonathan Hemmer-Hansen, Hanelie Sidhu og Daniel Bloche.