Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (231)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Slutningen på felttræf 2021

lørdag 23. oktober 2021
En mere stille dag med lapværling på obsen og siskener i nettene
af Sebastian Thorup Hansen

Sikke dog en uge vi har haft med en masse vilde arter, blandet vejr og hyggelige mennesker...

I dag lovede de ret kraftig vind fra nordvest, hvilket gjorde at Jonas valgte at sove længe, og jeg tog mig af morgenobsen ude på hukket. Ret tidligt (faktisk på vej ud til obsen) kom der en fin lapværling kaldende over mig, hvilket jo var en dejlig start på morgenen. Denne udgjorde 50% af dagens samlede lapværlingeantal. 

Ud over lapværlingerne kom der pænt med finker, siskener og alkefugle. Desværre ingen søkonger, men pænt med lomvier i stedet. 

En art der overraskede var stæren, da jeg i dag kom op på næsten 13.000, hvoraf en af flokkene var på 6700. Det var simpelthen et kæmpe bælte af stære som bare fortsatte over hele horisonten ude over vandet. 

I nettene skete der en smule, da de havde pænt finker og siskener, samt en god håndfuld mejser. Det specielle ved i dag var, at finkerne og siskenerne udelukkende gik i et bestemt net, nemlig det foran "søen" nede i stationshaven. 

Dagens observationer kan ses her

Det virker også til at mejserne virkelig er begyndt at komme, da der var pænt med musvitter og blåmejser. Specielt blåmejsen er en art vi virkelig har glædet os til, da det er en super fed art at ringmærke. Det er virkelig bare en rolig fugl, som er nem at håndtere og mærke. (Ironi kan forekomme). 
100 fugle nøjagtigt blev det til!
maerkning23-10.jpg

Ellers stod dagen på en lur for mit vedkomne, da jeg var godt og grundig most efter felttræffet og birding non-stop. Det blev imidlertid stadig til en tur i mosen med Jonas og Hanelie, grundet den giftige periode vi netop er i. Vi så desværre ikke andet end en håndfuld munke. 

I morgen lover de rimelig kraftig sydvestenvind, så vi er nok at finde i sabinebunkeren, hvor target er thorshane og lunde. Vi håber naturligvis også på en hvidbrynet dværgalk, men det sker nok ikke.

Peace out

STH