Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (275)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Enden på enden... måske:)

søndag 14. november 2021
En halvkold novemberdag med knap så mange forventninger går over i historien med Danmarks tredje Isabellastenpikker
af Jonas Pedersen

Hej allesammen. Det er med den største glæde at jeg igen iaften hilser jer velkommen til bloggen.

Sæt noget David Bowie på, hæld et glas vin eller øl op, og sæt jer i den bedste stol i har. Nu skal i bare høre.

Dagen starter som den altid gør. Alle dage starter faktisk sådan her, men dagen slutter anderledes hver dag. Det er en regel man ikke kan komme udenom. Alle dage starter med at man vågner op, frisk og klar til nye ting. Når man går i seng er det de ting der er sket i løbet af dagen der bestemmer hvordan man går i seng. Idag bliver det godt at komme i seng. Det er jeg sikker på.

Hanelie og jeg åbnede net, for anden sidste gang?!?!?
Sebastian er jo hjemme så det blev kun til mærkning idag.

Og det var faktisk også helt fin med mærkningen idag. Første runde fortalte at der havde været et fint fald af drosler, med bla mange solsorte og to sjaggere, fedt. Efter første runde var det desværre nærmest færdigt med kun et par mærkninger efter det.
Dagens mærkning:
maerkning_14-11.jpg

Så var der tilgengæld massere af tid til lusk imellem runderne. Og det blev da også til en tur i mosen og sydhukket. Mange gærdesmutter var at finde men ikke så meget andet.

Da skrev David at han ville komme forbi her idag så vi kunne få sagt ordentligt farvel og set lidt på nogle fugle sammen. Det glædede jeg mig selvfølgelig til da der ikke kommer så mange folk forbi her i November.

David kom forbi og da standardtiden var slut lukkede vi nettene. Så gik vi en fin tur langs indersiden af den yderste klitrække og kiggede krat igennem.
Vi nåede til Sabinebunkeren og besluttede at gå langs stranden hjem, god ide. Der kunne jo stå en god måge eller en god Stenpikker.
Ingen af delene... Men! Sortænderne lå bare super godt og der har jo ikke været en god and her i Blåvand i efteråret. 

Vi smutter hjem efter skoperne. Jeg efterlader kameraet men tager tilgengæld flyverdragt på. David beholder dog kameraet(Super, super, super god ide).
Vi går mod Balearbunkeren da der er god oversigt over havet, men ved ankomst er der ret langt ud til sortænderne, så vi går længere nordpå.

Pludseligt opdager jeg en stenpikker der sidder på toppen af en bunker og David og jeg går straks i kamp med den da det jo er en fremragende måned til de sjældnere sager. 

Da den flyver ned fra bunkeren ser jeg hvad der umiddelbart ligner en ret sort hale, men troede efterfølgende, at det bare var ønsketænkning. Vi kigger på fuglen og det står hurtigt klart at den er lys, den har en meget kraftig sort tøjle og den står helt oprejst.


Vi går lidt frem og tilbage mellem almindelig og Isabella, men jeg begynder at fyre nogle skud igennem teleskopet og David finder kameraet frem. Vi skyder løs og sammenligner med bogen og vi finder derefter ud af at fuglens midterste dækfjer er beige i centrum hvor almindelig stenpikker har sort centrum.


Foto: David Manstrup
Vi sender nogle billeder afsted, først til bla FRJ og STH som nævner at det sgu ligner en Isabella. Derefter sendes de til AOWN som også siger den ser god ud. Vi får meldt fuglen ud på bird alarm og zello og den bliver sikkert bestemt, vi får bla set haletegningen igen (Og der er et mega lækkert billede af det).


Foto: David Manstrup


Nu er der ikke meget mere at gøre end at holde på den og vente på at dem i nærheden kommer forbi. Nogle kom lidt sent men fik dog i mørket fuglen at se.

Efter det var det bare hjem. Hjem og få en fejringsøl og den var David da selvfølgelig med på. Så basker vi en lille beretning sammen og kigger på Davids super billeder.

For mig er det her kæmpe(det er det bestemt også for David).
Det føltes bare meget som en slutning, nu har jeg været på fuglestation i 8 måneder og at den her IsaPikker lige skulle komme forbi var simpelthen det vildeste. Vi fuglekiggere er meget overtroiske og det her gør mig bestemt kun mere overtroisk. Det er som om at guderne(Hvem fanden de nu er..) har belønnet hårdt arbejde med denne mega.

Der er ikke meget mere at sige end hold da kæft.

Foto: David Manstrup

Jeg er et lykkeligt menneske, og til David, du er, (som altid) en kæmpe homie. Det var fandme fedt og nu vil fejre lidt mere. Vi ses imorgen til sidste dag i sæsonen. Det kan jo også gå hen og blive stort, hyg jer derude!

Folk: Bent Jakobsen, David Manstrup, Hanelie Sidhu og Undertegnede