Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
På valgdagen i dag satte Blåvand krydset på Isabellastenpikker og fuglekongesanger
Så var det dagen, hvor vi sagde farvel til Jonas og Hanelie. De tog begge af sted i løbet af morgenen, og vi siger 1000 tak for indsatsen. Og så var det tid til at lave ulykker, og det var så i hitnettet F7, hvor der sad en sød lille stribet Phylloscopus. Fuglekongesangeren, Tigerdyret, nummer tre havde stemplet ind, og det var den 22. ringmærket siden 1982.
Flere ornitter var ude og tjekke Isabellastenpikkeren, som var på plads og nogle kunne så få fuglekongesangeren i tilgift. Ikke en helt ringe dag.
Ellers var der i den mørke dag ikke store antal trækkende fugle, ligesom nettene heller producerede det store antal, hvilket dog heller ikke kan forventes på denne årstid. Og som de tidligere dage var det simpelthen 1. rundesom havde format.
Svend Aage kom på besøg og havde som sædvanlig noget rigtigt godt fedtet wienbrød med, og det med guffet med stor tak.
Ringmærkning: I alt 19. Rødhals 1, solsort 9, sangdrossel 2, munk 1, fuglekongesanger 1, fuglekonge 2, musvit 1 og bogfinke 2. Og så var der kontrol af jernspurv og sortmejse.