Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Havet over haverne..

tirsdag 29. marts 2022
af Morten Jenrich Hansen

Frisk og kølig vind fra nord på en klar morgen gav ikke mange fugle trods den gode sigt.
Bello passede obsen ved Hukket og havde klart dagens bedste fugl, da en Islom lettede fra rast og fløj mod nord.
Altid en oplevelse med de store lommer.
Der har tidligere i år været en Islom d. 8. januar, så den her er nr. 2 i år ved Hukket, mens Anders Myrtue den anden dag havde en storlom sp. ved Hvidbjerg Strand.
Det kunne jo sagtens være dagens Islom, der har rastet et par dage og nu har bevæget sig lidt nordpå.
Ellers var der over havet mest lidt bevægelse af Suler ude ved revet, mens vi stadig venter på større antal terner.
3 Splitterner var alt hvad det blev til i dag af den familie.

Ved nettene var Menno og jeg presset af den friske nordenvind, så vi kun kunne arbejde med 2/3 af nettene åbne, Resten stod for påvirket af vinden.
Tror nu ikke det havde hjulpet meget på fangsttallet med alle net i gang, for på 10 timer med åbne net lykkedes det kun at mærke en Jernspurv og få en genfangst af en Gærdesmutte fra august sidste år.
Menno så dog glad ud trods manglen på fugle i haven.
Da han tog Jernspurven ud af nettene var det et ”jubilæum” - årets Jernspurv nr. 100 ringmærket her.
Vi må glædes over det vi kan her.

De kommende døgn ser vi frem til dage med mindre vind og fra mere østlig retning, så selvom det tegner til vintertemperaturer med risiko for nattefrost, selv herude på det vestligste punkt, så tror vi på flere småfugle i området de næste dage.

277311335_322622683186481_5808911015827342237_n.jpg

Jernspurv og Menno – Photo by Morten Jenrich

Ringing list (new/recapture):

Dunnock (1/0)

Wren (0/1)

1 new bird over 2 species.

DOF link: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=29-03-2022&omraade=stor&stor=607&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato

Folk på stationen: Bello, Menno og Morten