Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (225)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Blæst og regn

mandag 4. april 2022
af Morten Jenrich Hansen

Det ruskede godt mod vinduet i morges, da regnen kom ind over Hukket sammen med vinden med 16m/s fra vest.
Ikke et vejr, der giver chance for at åbne net til ringmærkningen, så jeg sov en time længere end normalt.
Bello klædte sig derimod godt på og sad ude i regnen på Sydhukket og talte løs nogle timer, indtil han kom ind for at få tørret tøj og notesbog.
Sigten var ikke god ude over havet i regnen, men det gav ham alligevel 2 Almindelige Kjover at varme sig på og Sildemågerne blæste forbi i pænt tal.

Vi sad derefter mest med arbejde ved computerne indtil middag, hvor der var tørvejr i syne.
Regnen stoppede kl 12 og vi satte os ud på Sydhukket et par ekstra timer.
Denne gang var både Menno og jeg med ude.
Der kom ikke flere kjover, men vi fik da 45 Spiltterner trækkende nord, så håbet var, at kjoverne ville følge efter.
Blæsten var stadig hård, men der kom ikke flere kjover og vi holdt inde igen med obsen efter et par timer for at komme ind og få varmen.
Heldigvis har vi en god nem gang varmemad med resterne fra i går til aftensmad.
En gullash gryde er sjældent ringere dagen derpå.

Håber på mere aktivitet i haverne, såvel som over havet i morgen, hvor vinden skulle komme ned på mere normalt niveau igen.
IMG_20220404_132821.jpg
Havobs fra klitten da det blev tørvejr over middag. Photo: Menno

DOF link: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=04-04-2022&omraade=stor&stor=607&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato

Folk på stationen: Bello, Menno og Morten