Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
En fuser
Vi havde håbet på bedre. Vinden var i løbet af natten gået i det sydøstlige hjørne, og især havde vi forhåbninger til at ringmærkningen kunne byde på lidt gode fugle. Men vi måtte se langt efter fugle i nettene. Det blev til 20 ringmærkede fugle i alt, hvoraf intet er udover det sædvanlige.
De fangede en Gærdesmutte som var ringmærkede i februar 2019. Dermed en lidt ældre gærdesmutte, da de maks bliver omkring 7 år gamle. Den er igang med sit 4 år nu..
Det var heller ikke meget bedre på morgenobsen. Det daglige ternetræk mod nord stoppede allerede efter omkring 200 terner. Der kom desuden et par hundrede bramgæs mod syd, og 2 almindelige kjover. I de allersidte minutter lykkedes at hive en Sortstrubet lom i fuld sommerdragt ud af de blå skyer, men ellers var det en sløv affære.
Efter morgenobsen satte jeg mig ud foran stationen i håb om en rovfugl, da vinden jo sagde sydøst. Det blev til en enkelt Rød Glente som til gengæld kom rigtig godt lige henover vores hoveder.
Rød Glente trækker syd over fuglestationen. Foto: David Manstrup
Ringmærkede fugle dags dato:
Jernspurv 1, Rødhals 4, Solsort 2, Sangdrossel 6, Gransanger 3, Bogfinke 1, Tornirisk 1.
//David Manstrup