Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sidste dag i juli

søndag 31. juli 2022
Fin morgenobs til at slutte af på
af Andreas Kristian Pedersen

I dag var det sidste dag på kontoret i den yderste klitrække. Henrik, David og Bjørn var klar for morgenstunden og John kom inden morgenobsen var slut. I dag var vinden i sydvest, hvilket kan give lidt vadertræk i form af Strandskader eller Islandske ryler. I dag pejede pilen på Islandske Ryler, som er klart de fedeste af de to, da de Islandske stadig er i sommerdragt. Vi endte op med en vadertotal godt over de 1000, så alt i alt en godkendt afslutning med meget stor arts variation. Klokken 1024 gik vi hjemad, for de lovede kraftig regn fra da af. Det var dog også en undskyldning for at komme tilbage til stationen, da John Frikke sagde at han havde æblestang med og ville lave kaffe.

Resten af dagen stod for mit vedkommende på pakning, bad og en lille lur. David har lige fortærret en af burgerne, og Bjørn er også snart klar til at tage hjem. Han giver et lift til Bramming, det er mægtigt pænt af ham.

Her til sidst vil jeg gerne sige tak for gode timer i felten, og jeg ved at jeg kommer tilbage enten i løbet af september eller oktober eller i begge måneder, hvor de sibiriske småfugle er begyndt at røre på sig og efteråret virkelig har ramt blåvand.