Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2022 (169)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Lækker, lummer sommerdag med lidt af alt det gode

torsdag 4. august 2022
Hukket-klassikere på programmet med vadefugle, vendehals - og tordenbyger.
af Simon Langvad Græsbøll Iversen

I dag stod den både på morgenobs og ringmærkning i stationens have. Gert og Jørgen havde tilbudt at tage morgenobs'en, så vi også kunne ringmærke. Det lumre, lækre sommervejr gav lidt af alt det gode. 

Efter en meget stille dag i går kom der lidt gang i vadefuglene igen. Islandsk Ryle (Calidris canutus) var igen mest talrig med 218 individer. 

Ringmærkningen havde både travle og mindre travle perioder med de mange ungfugle, som er ved at finde deres vej rundt i landskabet og nogle gange ender i stationens net. 
Bl.a. røg der flere løvsangere, musvit, rødstjert og vendehals i nettene.

IMG_0286.jpg
Vendehals (Jynx torquilla) ringmærket. 

Gert og Jørgen rejste fra stationen ved middagstid, så nu er der lidt tomt igen i bygningerne. Dog ved vi, at efterårssæsonens faste folk snart ankommer, og så kommer der gang i den igen. 
Line og jeg har også fået gjort lidt huslige pligter på den kære station; vi har vasket sengetøj, håndklæder, gjort både badeværelser og køkkenet rent og ryddet op. 

IMG_0292.jpg
Køkkenet og fællesarealer får en overhaling.

Efter tordenbygerne havde passeret, hoppede Line og jeg i havet, for temperaturen var stadig på den gode side af 20 grader. 

Vinden er nu drejet om i vest-nordvest, så mon ikke det bliver en ret stille dag i morgen. Vi får se. 

Folk på stationen:
Gert, Jørgen, Bent, Line, Simon