Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (32)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Nybegynderens glæder

tirsdag 9. august 2022
Stille dag der endte i en personlig succes ved nettet- SÅ er sæsonen igang <333
af Lise

Endnu en stille dag var i kortene for stationen, med en svag vind fra NV. Dette blev en realitet hos Sebastian på obsen, hvor højdepunktet var en 1k sorthovedet måge. Derudover blev der talt terner i mangel på træk. Ca 2000 hav/fjordterner og kun 15(!) splitterner blev registreret på stranden. Det er et skræmmende lavt antal af splitterner, som skyldes fugleinfluenza i deres kolonier i Holland. Det er nemlig i høj grad fugle fra Holland som vi ser her i Blåvand.0FBC3106 48CC 4092 BE8C A28BC5AE2ABB

sorthovedet måge 1k
Lidt sjovere var nettene. På trods af et par runder med helt tomme net bød de på lidt trækfugle i form af havesanger og løvsanger.
Skaermbillede 2022 08 09 2106412455
Personligt har ringmærkningsdagen samlet været fed. Vi sluttede af med en genfangst af en lækker vendehals som er en ny art for mig! Derfor var det et vanvittigt privilegie at få lov til at håndtere den unikke fugl :D
At jeg på 2. dagen får en ønskeart tyder på at efteråret bliver pakket med nye krydser og fede fugleoplevelser for mit nybegynder fuglehjerte <33

Billede vendehals

Vendehals(Jynx torquilla).

Her til eftermiddag har Sebastian og jeg fået besøg af mine 2 veninder fra Århus. De skal være her en overnatning og lige se hvad sådan en fuglestation kan, og selvfølgelig mærke den dejlige stemning stedet har <33. Vi har turistet lidt med gåtur på stranden, is ved sandkassen og en tur ind til byens nye Netto - pisse fed tilføjelse til byen!
Pigerne står tidligt op med os imorgen for at opleve en morgen med solopgang og ringmærkning.

 

Folk på stationen: Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg, Sophie Due ankær Mortensen, Regitze Meyer og Bent Jakobsen