Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Endnu en stabil dag på hukket

mandag 15. august 2022
Mange gode arter idag, også nogle antal og bare mange timer i felten.
af Jonas Pedersen

Godaften allesammen, vi har lige taget en aftenobs på hukket hvor det lykkedes os at blive fuldstændig gennemblødt her til slut. Tilgengæld fik vi et godt strandskadetal, og lidt andet godt.

Men find jeres yndlingsdrik frem, om det er vand, øl, portvin, rød sodavand(Hold kæft en Original Gangster sodavand) og sæt jer i den bedste stol i huset. Nu skal i fandme bare høre!

Lad os da starte med morgenens strabadser. Vi var godt optimistiske for idag med en stabil østenvind og varme som nok skulle bringe noget. Det gjorde den også. Måske ikke lige det vi håbede på, men stadig noget.
Sebbe og Ole havde en varm obs med en rovterne og 4 sølvhejre, derudover lidt tal og et dejligt besøg af Svend Åge(Han havde kage med igen og det var lækkert!)

Dagens Obs

I nettene gik det også fint med lidt havesangere og lidt brogede fluesnappere, morgenens store højdepunkt blev dog en skovsanger, mega flot, mega fin, mega dejligt. Den er ret sjælden på hukket så det var sgu dejligt med sådan en basse.
IMG_3443.jpg

Efter morgenens aktiviteter nuppede Sebbe og jeg en rovfugleobs. Fiskeørn, rørhøg og en god slat tårnfalke kunne det blive til. For vores kære observatør stod den derefter på en lur. Jeg havde et overraskende energioverskud så den stod på en strandtur hvor jeg så rørhøg og en fandens masse måger og terner. Derefter ramte jeg mosen hvor der var godt med grå fluesnappere, bynkefugl, stenpikkere og en løvsanger. Så blev jeg lidt inspireret af de småfugle og ramte lige en eftermiddags-netåbning.

Det skulle vise sig at være en ikke særlig god ide... Jeg fangede 2 skovspurve på 2 timer. Pludselig kom der en tordenfront ind mod hukket, så vi besluttede os for at lukke net, spise mad og tage en aftenobs på hukket. Lise er tilbage fra weekend og hjalp med at lukke. Det var en god beslutning. For på lukkerunden blev min åbningsbeslutning belønnet med en broget fluesnapper... ooooooog en mega nice vendehals i sidste net i fyrhaven. Det var lækkert.
IMG_3455.jpg

Ringmærkning:
Vendehals 1
Skovsanger 1
Løvsanger 1
Broget fluesnapper 7
Tornsanger 1
Gærdesanger 2
Jernspurv 1
Rødstjert 1
Havesanger 4
Skovpiber 1
Dompap 1
Skovspurv 3
Gulspurv 3
Solsort 1

Kontroller:
Musvit 1
Jernspurv 1
Sortmejse 1

Så grillede vi igen og det var som sædvanligt super lækkert. Aftenobsen derefter gav godt. Vi ramte næsten 400 strandskader og det var krydret med lidt stenvendere, strandhjejler mm.
IMG_3464.jpg

Så blev vi så desværre lige fuldstændig gennemblødte af en god regnbyge på vej hjem. Og da jeg havde mit skråvindue åbent på værelset... Ja så blev min seng godt våd, så jeg sover i en gæsteseng i aften.
IMG_3466.JPG

Heldigvis kan jeg slutte af med den bedste sætning jeg kender.... Vejret ser giftigt ud imorgen;)
Vi ses

- JP

Folk: Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Svend Åge Clausen, Ole Friis Larsen og en træt lille dreng(Jonas Pedersen)