Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Var der nogen der sagde Lan?

søndag 4. september 2022
Endnu en mega god dag på hukket med Hortulan, 1k aftenfalk, mulig Hybridsvale mm.
af Jonas Pedersen

Puha 4.dag i træk med blogskrivning. Jeg ved ikke hvor mange flere måder jeg kan finde på nye introer. Men i kan s*tme tro at jeg har tænkt mig at prøve.

GODAFTEN d'herrer, d'damer og d'kønsneutrale. Som altid vil jeg råde jer til at finde et lækkert sted at sidde. Måske i skulle prøve noget nyt iaften, man kunne jo sidde udenfor? Eller på gulvet? Eller på Køkkenbordet? Evt. også toilettet hvis nu i er trængende, det er nu ikke så vigtigt. Hvad der dog er vigtigt er at i har en dejlig kold og læskende drik ved jeres side! Personligt kører jeg den ind med en lille tuborg classic, en sikker vinder, men det kunne også være et glas rødvin, en flaske vand, og hvis man er lidt progressiv og oppe i tiden, en alkoholfri øl, nøj hvor er der mange muligheder!!

I er alle så hjerteligt velkomne tilbage til denne svedige blog igen iaften med jeres vært Jonas Pedersen.

Vi kan jo starte dagen med ham. For jeg har sgu haft endnu en hård dag... Det er hårdt at være ringmærker for tiden, man får jo ikke alle de sublime obs med i bogen, tilgengæld er der jo altid chance for en lille gulbug i nettet, så det er sgu meget fint med sådanne lækre tanker.

Jeg var idag så ufatteligt heldig at have besøg af Jonas senior, aka Kurt Willumsen, aka min kære far. Det var sgu dejligt med lidt besøg hjemmefra til at holde en selskab på en ellers kedelig ringmærkningsmorgen. Stephen og Kirsten var også lige med på en runde for at se nogle fugle.

Der var desværre ikke nogen højdepunkter at nævne, hverken kvalitativt eller kvantitativt. Bedste fugl blev nok en kontrol af topmejse.... Ja, det siger hvad det skal. Tilgengæld var der tid til lusk og obs imellem runder, og vi fik da også set den lækre 1k aftenfalk som observatørerne havde meldt.
Ringmærkning:
04-09.png
Et andet højdepunkt var da min far gravede en omgang fuglereder(kage med marengs og rigtigt meget fløde) frem som min kære mor havde forberedt til mig. Det blev nydt i fuldt omfang på bænken og det var sagunejme dejligt. Tak mor :)

Obsen var tilgengæld mega god idag, godt bemandet af DKU, Henrik Læssøe og med notering klaret af David.
Der er dælme noget at berette om med bla. 27 almindelige kjover, 235 pibeænder, næsten 7000 rastende Hav/fjordterner(Klart mest fjord), 500-600 svaler, 1k aftenfalk igen og dagens helt store højdepunkt, nemlig trækkende, kaldende hortulan. Den er bare pissesjælden nu om dage, mega nice. Nok trampet op af Asger i mosen og efterfølgende taget af HBØ på kaldet da den trak over obsposten. Fuglen blev naturligvis dokumenteret via stemmeoptagelse.
Optagelse
Dagens obs

Senere på dagen fandt DKU drengene også en mulig hybrid LandXBysvale over stationen.

Bent var selvfølgelig også ude og hilse på og få birdet igennem!

Kurt og jeg gik en tur i mosen for at kigge efter diverse hits. Min far fandt hurtigt en kærhøg som lignede en hedehøg rigtigt godt. Den lå desværre lavt i klitterne og efter vi så den i anden omgang forsvandt den helt. Det har nok været en hedehøg men den endte desværre ud i kategorien Hede/Steppehøg, sådan er det.
IMG_20210829_185426549.jpg
(Jeg fik ikke taget nogen billeder idag så istedet får i et billede af det bedste produkt dancake har lavet, Shout out til Andreas Bennetsen Boe for at introducere denne kage til birderDanmark)

Derefter stod den på kage, foccacia og farvel til en masse mennesker. Læssøe, Böhmer, Kiel, Asger, Stephen og Kirsten tog afsted i løbet af dagen og min far tog også hjem efter vores lusketur. Heldigvis er jeg dog ikke alene da DMA fortsat gæster stationen og rammer en morgenobs de næste par dage for at finde fede megaer overtrækkende.

Til slut luskede jeg en lille tur og tog derefter en svømmetur i havet. Fandme lækkert med sådan et dyp i det lækre saltede BLF vand oven på en dag i felten. Man kan helt mærke kroppen sige tak, efter man sådan har mishandlet den i felten dag efter dag.
Så biksede vi en omgang aftensmad sammen og nu sidder jeg jo her og skriver. Jeg tænker meget på imorgen, for David har lige meldt at der kommer flere skyer, det kunne jo betyde at der måske er noget i nettene, hvem ved. Jeg håber.

En ting er sikkert. Den her østenvind skal nok blive ved med at give gaver. Vi skal bare i felten og finde dem!!!!
Hav en lækker dag imorgen allesammen, og tak for at i dag efter dag læser med. Det er en fornøjelse at skrive blog til sådanne loyale læsere!
-JP

Folk: Stephen Legg, Kirsten Olsen, Henrik Böhmer, Henrik Læssøe, David Manstrup, Asger lykkegaard, Bent Jakobsen, Kurt Willumsen og en ringmærker der virkelig virkelig håber på høgs nu!!!!!(Jonas Pedersen)