Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Der godt nok stadig gang i'en

mandag 5. september 2022
Rosenstær igen mand! Og denne gang kom den på listen:)
af Jonas Pedersen

Så er vi på pletten igen. Nu er jeg lidt i et dilemma. For jeg har gået hele dagen og tænkt på hvordan jeg lige skulle skrive dagens intro. Og jeg er simpelthen ikke kommet frem til en god ide. Det var ærgerligt.

Men et eller andet spændende skal der ske i introen. OG DERFOR! Mine herrer og damer og kønsneutrale. Derfor... starter vi bloggen ud med en gættekonkurrence. Det går simpelthen ud på at i skal gætte på om der kommer høgesanger i nettet imorgen. i har to valg. Enten sidder der en høgs, eller også gør der ikke. Gætter i rigtigt så har i, fra min side, lov til at gå ned i brugsen og lave en omgang bland selv slik! 
GÆTTER I SÅ FORKERT............ så har i sgu egentligt lov til at gøre det alligevel ;)

Ja, det var dagens kreative indspark. En usædvanlig omgang, men jeg hørte engang en sige at der skal ske noget nyt engang imellem, det gjorde der så nu. Og uanset hvad er jeg sikker på at jeg må gå ned og få bland selv slik imorgen. Personligt håber jeg dog at mit gæt er det rigtige, for så ville dagen bare være endnu bedre:)

Nå men nu kan vi gå igang med det vigtige! Nemlig dagens fine aktiviteter.

Ringmærkningen idag gik meget som forventet med få antal og knap så sjove arter. Alligevel var idag lidt bedre end igår må jeg sige. Fangede bla. sæsonens første grønsisken, den er sgu dejlig. Den ser også godt giftig ud i nettet. Sån lille grøn fugl med vingebånd puha det dejligt.
En anden overraskelse idag var en gulbug som desværre var en helt almindelig gulbug men håbet lever endnu! Bestemt ved at være sent for Spottesanger, men så må vi bare håbe på en lille gulbug eller bleg gulbug istedet.
Gulbugen gav lidt motivation så jeg holdte nettene åbne et par timer mere men det gav desværre ikke det forventede hit. Nu vil nettene gerne snart have noget SV vind.
Ringmærkning:

05-09.png
Dagens gulbug
IMG_20220905_101201427_HDR.jpg

Obsen sparkede tilgengæld røv igen, Rovterne, Rosenstær, fiskeørn, pænt med sortænder, 170 pibeænder. Jo det var sgu en god dag! David tog obsen med selskab af både Bent og Svend Aage. Rosenstæren kom lige ind over obsposten og blev hurtigt meldt så jeg kunne forsøge at få den fra fyret. Men det lykkedes desværre ikke. Pis, der røg igen chancen for en listeart... eller gjorde den??
Dagens obs

Jeg skulle nemlig få en chance mere. Bent gik tilbage for at brygge en kande kaffe og imellem runder sad vi og sludrede ved stationen. Pludselig siger Bent at der nu kommer en flok stære. For satan hvor får vi kikkerten hurtigt på den flok. Og der går ikke længe for både Bent og jeg får øje på den lyse stær imellem. ROSENSTÆR! Sådan så fik jeg den fandme set. Mega lækkert og ny art for listen! Fande dejligt mand.

Om det er den samme som forrige dag eller en ny ved vi ikke. Med de nuværende vejrsystemer er der nok en chance for at der kan være flere individer på spil, men det skal bekræftes.

Så var dagen egentligt reddet, og resten af dagen stod på snak, hygge, en lur til David, en indkøbstur, en lusketur i mosen(Ja vi har sgu nået en del idag) Også sluttede vi selvfølgelig dagen af som den skal sluttes af. Med en sygt lækker medisterpølse. Det smager altså bare mega godt. Lige sådan en stegt medisterpølse med nogle kartofler i ovnen. Så kører vi!
IMG_20220905_205354885_HDR.jpg
(Ikke en medisterpølse, men en mega lækker stenpikker der sad og flashede halen. Jeg var lidt for doven til at få lagt billedet over, men den skulle lige på bloggen, det var måske højdepunktet på dagens lusketur hvilket siger lidt om den tur)

Nu er det tid til rødgrød med fløde det er jo i sandhed en vigtig ting at spise. Det er godt for helbredet tror jeg. Udover det får man lige tanket op på fedtdepoterne. Og denne kære trætte lettere slidte og solafblegede ringmærker kunne godt bruge noget sul på kroppen. Og altså, rødgrød. Dejligt dejligt.

Jeg vil ønske jer alle en skøn aften og jeg håber at i, ligesom os, får nydt en lækker desert. Det er vigtigt at forkæle sig selv en gang imellem med lidt sødt til tanden, lidt godt at drikke, og selvfølgelig en lækker omgang Blåvansblog til godnatlæsningen! Det bliver ikke bedre.
Godnat folkens:)
-JP

(Update, rødgrøden smager bare mega godt)

Folk: Svend Aage Clausen, Bent Jakobsen, David Manstrup og ham der bare skal have en høgs i nettet imorgen ellers siger han muligvis op(Jonas Pedersen)(Ej det kunne jeg ikke finde på)