Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Mega hit... på Sandkassen :)

onsdag 14. september 2022
Desværre en sløv omgang her på andendagen med vestenvind.
af Jonas Pedersen

Jamen halløj igen allesammen!

Så er vi tilbage og jeg vil som altid råde jer alle til at finde en god sandet klittop at parkere jeres korpus på!
Idag vil jeg anbefale en kop vand for der er ikke meget at fejre. Det har sgu været en sløv omgang. Men så er der tid til så meget andet.
Skiftet fra vestnordvest til ren nordvest har ikke været super god for os, men så skal man huske at, Alpejerns blev taget i NV-vind! Så vi var naturligvis ude for at kæmpe!

Ringmærkningen var dog sløv og svær i den hårde vind. Men det blev da til lidt fugle, og der blev terpet noget teori igennem med Adam og Lise det er jo altid godt!
Adam har fået sin licens så han har fået håndteret og ringmærket de første par fugle! Det er jo altid stort!
Så fik vi sgu også erstattet et net der var bleven lidt sløv i den og fixet et par andre net. Så det har været helt fint og produktivt.
Ringmærkning:
14-09.png
På obsen var det ikke meget bedre, mest almindelige fugle men dog mange lommer, en mallemuk og lidt kjover.

Böhmer forsøgte sig iøvrigt med en obs fra sydhukket og det gik faktisk fint med 2 sodfarvede skråper(Sooty shearwater) og pænt med tal.

For at restituere oven på en hård omgang valgte vi at ramme sandkassen for at få noget sundt og nærende at spise. En hotdog, en fiskeburger, en bøfsandwich og selvfølgelig en "Ribbensmix" det var altså konge.
Til slut stod den på en lur, terpning madlavning og en lille tur i mosen.
Nu er vi klar til endnu en dag imorgen på hukket. Og som altid glæder vi os sygt meget! Det bliver godt, følg med!

Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen.