Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

En bryn redder en sløj dag

tirsdag 8. november 2022
af Sebastian Thorup Hansen

Hejsa folkens

I dag var en af de dage som simpelthen bare skal i den efterhånden mange-sidet glemmebog. Det skal den i hvert fald hvis man sad ude på hukket og tog en morgenobs. Og det gjorde jeg jo selvfølgelig...

I selskab med Jonas, Joshua og Joakim sad vi igen på pinden derude og talte fugle fra morgenstunden. Eller det troede vi i hvert fald at vi skulle. Men det er sgu svært at tælle fugle, når der ikke kommer nogle:)

Højdepunktet i dag var kun en enkelt kaspisk måge og en lomvie. Virkelig en sløj omgang. Lige til at grine af næsten. Men så havde vi jo til gengæld ualmindeligt godt selskab derude i form af hinanden, så kedeligt blev det jo aldrig

Der blev udveklset dilemmaer og svære spørgsmål til at slå tiden ihjel. Her kommer et par eksempler: 

Ville du helst finde en ny art for verden eller 3 nye arter for Danmark?

Ville du finde en hvidhals (ny art for danmark), men til gengæld spise en skefuld kolort?

Ville du helst finde storskråpe eller sortbrynet albatros?

Ville du helst undvære dit teleskop for altid eller aldrig kunne dokumentere dine sjældne fugle?

Ja dem kan i tygge lidt på:)

Hen mod slutningen af obsen kom meldingen om at de havde fanget en hvidbrynet løvsanger i stationshaven! Se det lød jo spændende, da det er ret sent for hvidbryn, og Himalaya(humes)løvsanger også er i spil på denne tid. Ringmærkerne havde desværre bestemt fuglen fulstændig korrekt, og fuglen kunne simpelthen ikke fåes til mere. Den kan ses her:

314837616_644702333786401_8917657731885451246_n.jpg 

 

08-11.png

 

Efter obs og mærkning stod den på lidt afslpaning for personalet, hvorefter Jonas og jeg gik en tur ned langs stranden og tjekkede det hemmelig krat, samt mosen på hjemturen. Det gav 4 kaspiske måger, men så heller ikke meget mere end det. Der måtte sgu gerne have stået en middelhavsmåge!

Til aften har hr. Pedersen lavet en dejlig aftensmad, og nu står den på lidt kortspil og hygge.

Ses i morgen people!

STH

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen