Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Landsvale presser Rødhalse i nettene!

lørdag 1. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Vi blev alle forsinket i morgens af blæst og regn, der først holdt en time efter solopgang.
Jimmy var da klar til obs på Hukket sammen med David og Henrik.
Bianca og jeg gik ud og åbnede de net i stationshaven, der stod mest i læ for østenvinden, da regnen stoppede.

Ved havet blev det en pæn forårsdag for Rødstrubet Lom  og Sule med h.h.v. 1352 og 208 stk.
Highlight var dog en for Hukket meget tidlig Landsvale - ikke en aprilsnar, selvom det var lidt syret at få en svale i blot 4 graders varme..
Landsvale kunne Bianca og jeg ikke pille ud af nettene, men trods det begrænsede antal netmeter vi kunne åbne, blev det en god ringmærkningsdag, da der kom nye Rødhalset til haven gennem hele dagen.
Ud af dagens 42 ringmærkede fugle var hele 31 Rødhalse.
Dagens bedste genfangst blev en Sangdrossel mærket i september 2022.

Bianca nåede her den 1. april en tur op i Fyrtårnet og jeg tror, at hun mødte C-3PO og inden da spottede hun en ung Havørn, der fløj ud fra området nord for Morsen og tog turen ind over Fyrvej før den forsvandt mod syd.

IMG_4103.jpg
Foto: Bianca

Dagens ringmærkning:
20230401_181258.jpg

Folk på stationen: Henrik, David, Jimmy, Bianca og Morten