Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Ramt af vejrlig

onsdag 12. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Godt nok var det tørvejr ved solopgangstid, men vinden var oppe på 11m/s med vindstød på 17m/s, så da jeg gik rundt og tjekkede havens net, kunne jeg ikke finde nogen tilstrækkeligt i læ til at kunne åbnes.
Tog derefter en time med teleskopet til en havobs, men der skete ikke meget over havet.
Ingen nævneværdige observationer kom der ud af det forsøg, så jeg gik tilbage til fuglestationen og startede på dagens dont med tjek af årets indtastede ringmærkningsdata.
Det begyndte også at regne og endte med heldagsregn.
Selv Bent holdt sig fra en tur ud i felten, da han kom forbi og tilbragte i stedet et par timer med snak og data.

Får se, hvilket vejr at jeg vågner op til i morgen.
Forhåbentlig en dag der vil give flere muligheder ude i felten, for jeg kom helt med i dobbelttjekket af data.
Altid noget på sådan en dag, at det giver mulighed for en kontordag, så vi ikke sidder sidst på forårssæsonnen og skal gennemgå alle ringmærkningsdata på det tidspunkt.

Folk på stationen: Bent og Morten