Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Årets første større tal af Fjordterne over havet plus ankomst af Rødstjert til genboens have

torsdag 20. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Stadig skyfri himmel og højtryksvejr, dog med tiltagende vind fra nordøst, hvor der i løbet af dagen var vindstød på 12-13 m/s. Nok til at vi ikke kunne åbne alle net i havene, men forsøget blev da gjort med net åbne i begge have indtil middag, hvorefter jeg fortsatte med begrænset antal net i stationshaven indtil kl 17.

Det gav en sum på 27 mærkede fugle, hvor Bent fik sin første Løvsanger i hånden i år oppe i Fyrhaven.
Ellers var det stadig Jernspurv og Rødhals, der var de dominerende arter på dagens ringmærkningsliste.
Blandt de få genfangster kom dagens fugl i hånden i form af en Jernspurv, som ikke var mærket her.
9CT7749Jernspurv20042023.jpg
Jernspurv genfanget efter at være blevet ringmærket ved Landsende, Rømø i oktober 2021.

David havde overnattet på stationen og var klar fra solopgang til 3 timers obs fra Sydhukket i selskab med Henrik.
De meldte om ganske få fugle over havet bortset fra Fjordterner, der fik deres første større trækdag i år med knap 500 stk i løbet af de 3 timer.
Efter morgenobsen blev Henrik og David i området og på stationen, hvilket gav dagens flotteste fugl, da Henrik opdagede en rastende han Rødstjert i haven lige ovre på den anden side af Fyrvej.

DSC06480
Ellers var et par Ringdrossel det bedste blandt småfugle obsene og trods østlig vindretning var det igen tyndt med rovfugle i området.
Kun en enkelt Blå Kærhøg og enkelte Musvåger viste sig.
Vi fortsætter dog med obs og ringmærkning de kommende dage, hvor der gennem weekenden vil være pænt med ekstra øjne, da både David, en fynbo og 2 østjyder har meldt deres ankomst til at bo på stationen i weekenden.

Dagens ringmærkning:
20230420_172947.jpg

Folk på stationen: David, Henrik, Bent og Morten