Ustadigt vejr gav smukt træk

En våd søndag lukkede og slukkede på forhånd for ringmærkerne, som til gengæld kunne sove længe, men bød også på et fint træk af vadefugle og Sortænder (Melanitta nigra) i pauser mellem alt vandet fra sydvest. Observatørerne vovede sig ud til stranden og kom i gang med morgentælleriet et kvarter forsinket. Med en enkelt byge undervejs gik det an at se på træk i to timer, indtil vejrradaren på mobiltelefonerne viste, at den næste byge ville vare i flere timer, og vi akkurat nåede hjem, før det begyndte at sile ned.

Som udvekslingsstuderende fra Gedser Fuglestation må jeg konstatere, at vejret kan være lige barskt ved landets sydligste og vestligste punkt. I Gedser har vi den fordel, at vi altid kan komme i tørvejr ved en gammel marinestation og næsten altid finde læ. Til gengæld skal vi finde os i vejrliget i fem timer hver dag, hvor standardtiden ved Blåvand for mange år siden er fastsat til tre timer – med lidt mere rå arbejdsforhold og oftere i modvind med observationsretning mod nordvest og vest, mens vi i Gedser mest kigger mod øst og syd og har den samme vind mere i ryggen.

Små Kobbersnepper med lange opadbuede næb og Islandske Ryler med korte næb har ofte krydser Atlanterhavet fra Grønland eller det nordøstlige Canada, før de flyver forbi Blåvandshuk. På dette tidspunkt er de stadig i sommerdragter. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Søndag blev vi det første par timer belønnet med flere hundrede Sortænder og et mere artsrigt træk af vadefugle end i de foregående dage. Der var flest Strandskader (Haematopus ostralogus) og Små Kobbersnepper (Limosa lapponica), men også Småspover (Numenius phaeopus), Stenvendere (Islandske Ryler (Arenaria interpres), Sandløbere (Calidris alba) og en Dværgryle (Calidris minuta), der virkelig så meget lille ud mellem de Almindelige Ryler (Calidris alpina), som den kom flyvende sammen med. Fint var det også med en Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) og to Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus). Ustadigt vejr kan godt være smukt for fugletræk.

En håndfuld Strandskader på vej 'indenom' søndag eftermiddag. Alle er adulte/voksne fugle med helt røde næb. Årets unger har lange mørke spidser på deres næb - dem ser vi lige nu kun ganske få af. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Det var også på tide, at vi fik lidt mere gang i vadefugletrækket. I 2019 kom der 20.000 af dem forbi Blåvandshuk i juli. Indtil nu har vi i år registreret 5.500 vadefugle i juli, og der er bare en uge tilbage af måneden. Nogen forklaring har vi ikke, og der er ikke grund til bekymring, fordi antallet et enkelt år er ringere end andre år, men det skulle nødig gentage sig flere år i træk.

Vores amerikanske medarbejder Strummer kastede sig midt på dagen ud i regnen og kom stakåndet og pjaskvåd tilbage med en beretning om langt over hundrede Små Kobbersnepper. Det fik os andre af sted til en ekstra eftermiddagsobservation, da regnen endte, og det klarede op ved 15-tiden. Vi oplevede en times tid med pæne flokke af især Strandskader og Små Kobbersnepper og nåede op på i alt 728 vadefugle.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvandshuk her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Strummer Edwards, Henrik Böhmer, David Manstrup, Ole Friis Larsen.