Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Det er så stille nu

lørdag 21. oktober 2023
Solsorte og Havlitter
af Andreas Kristian Pedersen

Dagen startede ud med Louis, Thor, Oliver og jeg gik ud mod obsen i forholdsvis stille vejr i modsætning til de sidste par dages kuling fra øst. Det var tydeligt at mærke, da der var mange fugle i krattene. Derfor valgte Thor og jeg at ændre vores planer, da Daniel Palm Eskildsen kunne berette om 10 gransanger i et krat! Thor gjorde et ihærdigt forsøg, da han tjekkede alle krattene på hukket. Han havde en Mosehornugle og en del af gransanger.

No description available.

Louis og Oliver havde noget mere på obsen ifa. et meget flot træk af pibeænder (410 stk.), 57 Spidsænder og 19 Hvinænder. Louis var glad for Hvinænder, da det er en af hans ynglingsænder, så der var god stemning på obsen. 

Lidt op af dagen åbnede Anton, Antonia og Joseph nettene, da vinden havde lagt sig tilstrækkelig for dette. De fangede en del solsorte og mellem netrunderne mødte jeg dem på sydhukket hvor vi kunne se på 3 fine Havlitter.

Resten af dagen stod på hygge på stationen. Louis lavede pandekager, og til aften lavede Joseph hotdogs. Det sidste vi lavede inden vi gik i seng var at se Manchester United spille mod sheffield United og til Antons store fornøjelse vandt Manchester United.

I morgen lover de endnu mindre vind så måske sidder der noget i nettene.

Folk på stationen: Louis Poulsen, Anton Liebermann, Joseph Stephan, Antonia Greil, Thor Vincent, Oliver Laursen, Andreas Pedersen, Felix og Kristoffer Hansen.