Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (192)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Tåge for alle pengene;/

lørdag 11. november 2023
af Louis Kristoffer Poulsen

En lækker tæt tåge lå og dækkede hele hukket fra morgenstunden, det gjorde obsen en smule udfordrende, og utrolig kedelig. Det var ikke engang hele tiden at jeg overhovedet kunne se strandkanten, så jeg måtte bare håbe på at der var nogle fugle der på trods af tågen havde forvildet sig ud til hukket, og enten kom lige i smasken eller var så venlige at kalde så man i det mindste kunne høre dem. Og lidt kom der da, men det var virkelig lidt med lidt på. Et stks. kaldende Snespurv [Snowbunting] og en trækforsøgende Huldue blev dagens højdepunkter. Dagens mest talrigeste art blev Stær [Starling] med hele 8 trækkende individer, men stærkt efterfulgt af Engpiber [Meadow pipit] med 7 stks.

WhatsApp_Billede_2023-11-11_kl._09.49.26_8cf44926.jpg

En ret tåget morgenobs;/

Ved ringmærkningen var det også lige til den stille side, med 8 mærkede fugle. Tåge betyder er ellers normalt ikke så dårligt for ringmærkning, men lige idag var heldet altså ikke med nettene.

Ved aftentid gik Alexandra kort ud med den termiske kikkert, og kunne melde om lidt Vindrossler i luften, så Anton, Jeg og Antonia gik også lige udenfor døren for at lytte til de lækre basser, og man kunne faktisk se dem trække hen over stationen i den termiske kikkert, det var sqi ret sjovt at se!

Jeg har sat en mikrofon op til at optage i løbet af natten, som jeg vil lytte igennem imorgen, og så må vi se om der er kommet noget sjovt over i løbet af natten.

Alle observationer fra i dag kan ses her:

Folk på stationen: Louis Poulsen, Anton Liebermann, Joseph Stephan, Antonia Greil, Alexandra