Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Udflugt til Værnengene

torsdag 18. april 2024
af Morten Jenrich Hansen

En relativ kølig morgen med 6 graders varme og vindretning fra nordvest gav os ikke mange forventninger til ringmærkningen.
Vindstyrken var dog løjet nok af i løbet af natten til, at Maxim og jeg kunne arbejde med alle net i både Fyrhaven og Stationshaven i de 5 standardtimer.

Det endte med en ok dag, hvor vi fik sat ring på 24 fugle, hvoraf 2 Stillidser var første gang i år, at den art er fløjet i vores net.
Blandt dagens genfangster var der en pæn andel af gamle fugle.
En Jernspurv mærket i marts 2022, en Gærdesanger mærket i maj 2023 og en alderspræsident af en Skovspurv mærket i september 2019.

Under netrunder kunne vi jævnligt høre Vendehals fra træerne på den anden side af vejen ved Vesterled og fra nabogrunden Posthaven.
Desværre holdt den sig ude af fuglestationens have i dag, så Maxim fik ikke sin nye yndlingsfugl i hånden i dag.
Til gengæld kunne jeg ved middagstid glæde Lisa, da jeg stod med den femte ringmærkede Ringdue i år.
Lisa var kommet tilbage fra morgenobsen og kom straks ud i ringmærkningsrummet, da jeg meldte ”due i hånden”..

Morgenobsen fra Sydhukket stod Lisa, James og Anders for, hvor de bl.a. fik en gylden time med 6 stk Almindelig Kjove.
Ellers var det en morgen uden det store ternetræk, men dog lidt flere rastende Splitterner og Dværgterner inde på sandbankerne ved Hukket end i de foregående dage.
2 Havørne sammen over Mosen og rastende i klitterne nord derfor var bedste fugle over land.

Anders var over middag så flink, at inviterer os på en tur til Værnengene.
Jeg blev godt nok hjemme på fuglestationen i håb om flere fugle i nettene, men burde være taget med til oplevelserne med de store flokke af Bramgæs og Hjejler deroppe.
Nettene i haven fik jeg ikke meget ud af, da der overraskende kom regnbyger ind over Hukket allerede fra kl 14:30.

De andre kom hjem fra Værnengene i godt humør, med obs af bl.a. Skestorke, Havørn, Brushøns, Gul Vipstjerter o.s.v.
received_785886290148235.jpeg

received_773890831387474.jpeg
received_794605865544040.jpeg
received_1137485361004477.jpeg

I morgen må vi se, hvad vejret tillader her ved Hukket.
Natten skulle give en del regn og nogle vejrprognoser har regnen til at fortsætte lagt ind i morgentimerne, hvilket så vil udelukke åbning af net i standartiden.

Rariteter kommer vi dog nok til at støde på de næste par dage – fuglestationen bliver fyldt op over weekenden af SU-medlemmer, der har booket sig ind til et af deres møder med behandling af sjældenhedsrapporter.

Dagens ringmærkning:
20240418_172954.jpg

Folk på stationen: Anders, Lisa, James, Maxim og Morten