Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Godkendt dag;)
En våd og blæsende morgen i dag, hvor vinden var i syd, hvilket gjorde at man virkelig kunne gå hurtigt i medvinden til Sabine bunkeren, hvor vi sad i dag pga. regnvejret.
Den første halve time var den suverænt bedste hvor bla. 100 Islandske ryler trak forbi mellem bølgerne, herefter gik det dog drastisk ned ad bakke, og de næste to timer var til den meget stille side, vi fik dog et lille mentalt boost da et par Sortterner trak forbi ..eller de prøvede ihvertfald, de havde meget svært ved at flyve mod den kraftige vind, og stod nærmest bare stille i luften og blev nogle gange blæst langt tilbage.
Da regnen så ud til at fortsætte hele formiddagen, gik vi tilbage mod stationen, denne gang en noget mere ubehagelig tur, med sand og vand lige i hovedet..
-
Ved middagstid klarede det op, og vi gik ud igen i håb om at se en Skråpe eller to, det gjorde vi så også, da der en times tid senere kom en Sodfarvet Skråpe forbi på meget kort afstand, men hvad vi ikke vidste på daværende tidspunkt var at det bestemt ikke blev den sidste for dagen.
Da der begyndte at komme Sodfarvede relativt konstant besluttede vi os for at gå op til Sabinebunkeren i håb om at det ville blive ved hele aftenen og at vi så kunne sidde i dejlig læ og få dem rigtig godt.
Det gjorde det og pludselig var det ikke blot Sodfarvede Skråper som kom, men pludselig kom også hele 3 Almindelige Skråper forbi sammen!, og på trods af navnet er Almindelig Skråpe altså ikke den mest almindelige skråpe i Blåvand, der er den Sodfarvede.
Der kom også lidt vadefugle, specielt lidt Strandskader hen på aftenen, og hele 24 Sortterner, i løbet af eftermiddagen/aftenen trak også hele 3510 Hav-/Fjordterner i en konstant strøm mellem bølgerne!
Strandskader i de, i dag ret så høje bølger / Foto: Louis
Folk på stationen: Louis Poulsen, Théotim, Andreas, David, Freya