Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (31)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Hård dag på hukket

fredag 19. august 2016
af Henrik Knudsen

Vejr: Smukt og alt for varmt til gummistøvler…. Vinden kom i dag fra NØ (23) 4 m/s, men fra sidst på formiddagen drejede den i en mere vestlig retning og endte hen under aften i SW hvor den tog yderligere af. Det var tæt på skyfrit fra morgenstunden af 2/8, så solen bagte godt igennem. Sigten var god 15 km og temperaturen lå fra 12. 8 om morgen til knap 20 grader som det højeste.

Krisen kradser….efterårets mængder af fugle lader vente på sig…… Rene og Ina havde en hård dag på Hukket, hvor kun Skarv optrådte i større antal. Rene den gamle latino og gentleman…. tilbød at passe den sidste time….så Ina kunne gå ud og kratluske lidt i stedet for. Men heldigvis dukkede Doktor Bødker op, og han stillede straks den rigtig diagnose…. og tilbød Rene og Ina en tur til Filsø….. hvor der var dækket op med Fiskeørne og Rovterner….

Nå men jeg slog autopiloten til og passede ringmærkningen….som heller ikke var oppe og ringe i dag…..(det er en vits..høhø) og efter alt for mange timer nåede jeg op på 24 fugle…. hvor en Lille Korsnæb var mit highlight.

lille korsnc3a6b 1k han blc3a5vand 19 08 2016 2 henrik knudsen

Lille Korsnæb med et imponerende  næb…. den første mærkede i 2016.

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Rødstjert 1. Rørsanger 1. Havesanger 3. Løvsanger 11. Broget Fluesnapper 2. Sortmejse 2. Skovspurv 2. Lille Korsnæb 1. I alt 24 fugle fordelt på 9 arter.

Men der sker jo altid noget i Blåvand…. pludselig stod selveste Borgmesteren i døren…. han lånte lige lidt p-plads til hans bil, da han skulle et lave et indslag til DR vedr. fundet af den gamle ubåd fra første verdenskrig som er fundet lige herude foran Hukket.

Lidt overnattende gæster dukkede der også op i dag, så vi er klar til weekenden med frisk mod……