Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Episk dag og oplevelse

lørdag 6. maj 2017
Så var der småfugle som aldrig før om foråret
af HKn

Vejr: Det var så giftigt... at der dryssede fugle ned fra himlen.. Første rigtige lune morgen i foråret 2017.. Dagen startede med 10 grader og den kom op på godt 16 grader...Det var i første omgang total overskyet og det var det frem til middag, hvor solen begyndte at kigge igennem... 4-/8. Sigten svingede lidt da der på et tidspunkt lå noget gus.. så alt fra 5 til 20 km.

Jeg kan lige så godt afslører jeg har aldrig nogensinde i mine mange forår ved Blåvand oplevet noget lignende... Det er min bedste ringmærkningsdag nogensinde på denne årstid... om det er rekord det er jeg sgu for træt til at tjekke op på, klokken er 23 og jeg har mærket i 13 timer og indtastningen har drillet.... men det må være tæt på...Jeg har heller ikke oplevet denne vejrtype siden jeg havde en stor dag i 94 med ca. 230 fugle..... det var som at vinde i lotto... og totalt springe boxen... jeg fik fanget 454 fugle !!!!!!!...... Efter de godt første 100 fugle kom Xenia Salomonsen ud og hjalp til og det var bare en kæmpe hjælp.... og i den tid Xenia var med var det totalt Løvsangerne der styrede showet... Efter Xenia drog afsted omkring middagstid ændrede billedet sig noget, da det nu mere var sylvia sangerne der stjal billedet... Blandt de ringmærkede var det især flot med 3 Vendehalse som der samlet var 6 af herude i dag.. derudover fik vi årets første Havesangere og tidligt på morgen hørtes endnu en årsart, da en Gøg kukkede igennem nede i mosen.... Blandt de mange fangede fugle fik vi en enkelt aflæsning af en udenlandsk fugl, da vi oppe i Fyrhaven snuppede en Skovsanger med svensk ring.

Ringmærkning: Vendehals 3. Skovpiber 2. Gærdesmutte 2. Jernspurv 1. Rødhals 33. Rødstjert 21. Solsort 2. Gærdesanger 18. Tornsanger 27. Havesanger 14. Munk 28. Skovsanger 1. Gransanger 15. Løvsanger 264. Broget Fluesnapper 14. Bogfinke 1. Grønirisk 3. Gråsisken 5 (1 sp og 4 Lille) I alt 454 fordelt på 18 arter....

Det eneste store minus ved i dag... var at vi manglede manpower, hvor kunne det have været fedt hvis der havde været nogle til at tjekke buskene... der har helt sikkert gemt sig noget imellem de mange fugle der væltede igennem landskabet herude, vores to haver var totalt levende.... Det var stort at få lov til at opleve... personligt en af mine vildste oplevelser nogensinde om foråret her i Blåvand...

Jeg nåede endda også rigtig at blive forkælet selv om der ikke rigtig var tid til mange pauser... Xenia  havde hjembagte boller og kaffe med og over middag kom dejlige Tessa og hun havde is med og lavede skjøn aftenmad til mig... hvad mere kan man kan ønske sig af livet.....tak mus..

HKn