Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Så er efteråret skudt i gang!

lørdag 14. september 2024
af Freya G. Mørup-Petersen

Ringmærkningen

Da vi åbnede net i dag var det dødstille. Normalt plejer man at kunne høre lidt Rødhalse eller Sangdrosler kalde, når man åbner net, hvilket giver forhåbning for dagen, men i dag var der ikke en eneste fugl, der kaldte og det eneste, der kunne høres, var de sagte bølger og krondyrenes brølen. Det gjorde, at Hannah og mine forhåbninger var lave og vi aftalte, at skiftes til at gå runder, hvis nettene var tomme. Heldigvis viste det sig hurtigt, at det ikke blev tilfældet.

Første runde gav 19 fugle, hovedsageligt Rødhalse og dermed var dagen godt i gang. På trods af en del skyer, kom solen frem på en vild, blå septemberhimmel med en frisk brise fra vest og der kom flokke af Engpiber, Bogfinke og Grønsisken over os - en god indikator på, at efteråret for alvor et skudt i gang. Dagen var igen i dag domineret af Rødhalse, da vi fangede 18, men vi havde også en del Jernspurve og Bogfinker. To Skovspurve besøgte også nettene i haven og fik en ring på af Hannah. Derudover havde vi en enkelt Havesanger i anden runde med en vægt på 24,5 gram og en fedtscore på 7 - den var absolut klar til sin lange rejse til syd for Sahara.

089d67f4-6998-4748-9886-a218b082781e.jpg

Havesanger 1k - måske årets sidste?

Vi kom i alt op på 43 fugle, hvor 38 var nye mærkninger og 5 var genaflæsninger, så dagen var bestemt godkendt. I morgen bliver der let vind fra sydvest efter en storset vindstille nat, så det bliver spændende at se, hvilke fugle, dagen vil byde på.

5ba15e4a-73d5-4ca7-836c-ee5928d11a07.jpg

Det skrå net i Fyrhaven var godt i dag - på denne runde var der 3 Jernspurve og 3 Bogfinker i nettet

Trækket på Hukket

Let nordlig vind betød at Ikke en eneste vadefugl kom på vingerne. Strandskade, præstekrave og islandsk ryle rastede det meste af tiden på sandfladerne udfor observations-posten. Lille kobbersneppe og sandløber fouragerede en stor del af tiden. Sortænder var på vingerne fra morgenstunden, og der var både et pænt syd-gående træk og nord-gående træk.

Op af formiddagen trak to spurvehøge mod syd. Solen brød først for alvor frem kl. 09.20.

Rødstrubet lom 10, sule 4, skarv 16, krikand 7, sortand 534, fløjlsand 1, toppet skallesluger 2, spurvehøg 2, strandskade 59, stor præstekrave 1, islandsk ryle 6, sandløber 33, lille kobbersneppe, alm. kjove 2. 

458328870_1180911936454217_3818776153374960464_n.jpg

Sidste dag som ene-observatør på Hukket

Her til aften ankom Louis, som skal deltage i trækopsen de næste to måneder.

Brian

Folk på stationen: Freya, Hannah, Loius og Brian