Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vejrsnydt

fredag 26. maj 2017
Hyggelig dag med mange gæster
af HKn

Vejr: Vi blev grundig snydt for den flotte forårsdag resten af landet kunne nyde godt af....."lange nase"..Vi hyggede det meste af dagen med havgus, sigten gik fra 1 km til 20 km, desværre mest i den lave ende... Vinden var atter lidt frisk NV (328) 7 m/s.... Solen var som sagt noget vi hørte om fra resten af DK, så primært total gråvejr 6-8/8. Temperaturen gik fra 10 til 13 grader...

Dagens fuglearbejde blev virkelig præget af et lidt træels vejr, hvor sigten blev total ødelagt af havgus... Men vi forsøgte os og fik da lidt i bogen, selv om det ikke var de store mængder.. Martin fik selskab af Manstrup og han havde medbragt Mathias Blicher, som skal være her nogle dage. Drengene gjorde det fint, det blev atter til nogle Almindelige Kjover og samt en nordtrækkende Vandrefalk.

Jeg kunne heldigvis ringmærke i dag, selv om det ikke væltede med fugle i nettene var det ganske hyggeligt... Jeg havde John Frikke med på et par runder og sammen fangede vi en flot rød Karmindompap han...

Ringmærkning: Hvid Vipstjert 1. Rørsanger 1. Gærdesanger 2. Broget Fluesnapper 1. Skovspurv 2. Bogfinke 1. Tornirisk 1. Lille Gråsisken 7. Karmindompap 1. Gulspurv 2. I alt 19 fugle fordelt på 10 arter.

John havde kage med, så det var jo dejligt på sådan en dage med tåge og få fugle.... Senere kiggede min gamle ven Jens Thalund også ud og her stod den på frisk vandmelon... Vores ene tømmer fra foråret Harry kiggede ud med hans familie, så der var masser af god hygge på stationen i dag... I aften kommer Jimmy Skat og Henrik Kristensen, så i morgen er vi en hel hær der vil gøre alt for at få Blåvand Fuglestation på landkortet...... Så i kan godt fylde tanken..... og holde i tomgang...... vi er tændte !!!!!!

HKn