Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (113)2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Tåge

fredag 18. juli 2025
af Henrik Böhmer

Vejr kl. 05.00: S 1 m/s, 8/8, +14 grader <1km sigt.

Morgenen startede køligere end i går og allerede på vej til Blåvand kunne jeg se at det nok ikke ville blive den klareste dag. Det er fint til ringmærkning og med den lave vind, så forholdene gode ud. Der var dog meget fugt i luften, som satte sig i netmaskerne og første runde var med nul fugle. Puha, det tegnede ikke godt. Ikke engang i buskene var der bevægelse af fugle. Det blev lidt bedre på de næste runder, men det blev aldrig helt godt. Kun 9 nye fugle og 2 genfangster blev det til.

20250718 ring

Tågen lettede aldrig helt her til morgenen og selv om Thomas forsøgte, kunne en morgenobs ikke gennemføres. Der var til tider kun et par hundrede meters sigt. Der var dog en smule vadere at se og høre.

Der var i dag et lille rykind af løvsanger, som kunne høre flere steder. Ca. 10 rastede omkring stationen mod kun 2 gransangere. Der var også pænt med kaldende gærdesangere rastende omkring stationen.

Vi fik i løbet af morgenen besøg af Bent som dog hurtigt kørte igen, og Bo og Eva som forsøgte sig med foto af trækkende vadere. Det blev nok ikke til det store.

I morgen forventer vi lidt af det samme med lav sigt og relativt få fugle. Men vi giver det et forsøg.