Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Morgenhygge med stille obs fra bunkeren
Morgen observation:
Med en god stærk vestenvind på 13 m/s havde vi sat næsen op efter en lækker almindelig eller sodfarvet skråpe. Vi drog fire mand mod et observationspunkt i læ i bunkerens kolde betonly ved daggry. Kort tid efter stødte tre mere til, og vi sad nu syv og ventede i spænding på hvad blæsevejret mon kunne bringe af herligheder. Der var dog ikke voldsomt travlt udover revet i dag. Vi nød nogle rastende suler i forskellige dragte og stadier af fældning, og brugte ellers det meste af morgenen på at tælle trækkende terner, sortænder og lidt adspredte vadefugle. Senere på morgenen kom der en blandet flok på 2 småspover og 2 storspover flyvende tæt forbi i en fart der gav rigeligt tid til, at vi kunne nyde at kigge på forskelle imellem de to arter. En meget pædagogisk opvisning. En enlig ung ride kom også forbi i fin afstand, og lidt senere fik vi set en dværgmåge som må siges at være dagens højdepunkt. En pibeand og en gravand kom også trækkende mod syd. Desværre ingen skråper i dag, men ellers en fin morgen med godt selskab i bunkeren og et smukt oprørt hav.
Vi holder håbet oppe for skråper senere på sæsonen, og måske et gensyn af brilleanden fra igår:)
Fra venstre; Thomas Kristensen, Henrik Lindgaard Møller, Anders Myrtue, Jonas Fahrendoff, Sverre Dahl, Thyge Enevoldsen og Henrik Böhmer
SDP
Ringmærkning:
The wind blew strongly all night at Blåvand station. This morning, Martina and I did not open the nets because the wind had not died down. So, there's not much to report. We're resting and occuping ourselves with reading, videos, studying. We should be able to reopen the nets tomorrow, hoping there aren't too many fallen tree branches around the nets!
EC
Folk på stationen: Estelle Cumin, Sverre Dahl Porsgaard, Martina Hillbrand, Henrik Böhmer, Thomas Kristensen