Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Træløbere - korttået eller ej?
Morgenobservation
I dag fortsatte vejret endnu en gang med at komme fra stik syd. Efter en længere periode med samme vindretning og styrke må det siges at være ved at dø en del ud. Både bogfinkerne og engpiberne var særdeles dårligt repræsenteret i dag. Det var pibeænderne også med kun 22 styk. Til gengæld var dagen åbenbart optimal for bramgås som kom i fire store flokke og en del mindre flokke, i alt 181. Der var klart flest bramgæs, derefter grågås (12) og knortegås (3). Jævnt tålelig dag med lidt sporadiske fornøjelser som en tårnfalk og en spurvehøg, lidt hættemåger på træk og en god sjat rastende svartbag hvoraf den ene pikkede lidt i en død spættet sæl. Dagens højdepunkt var dog uden sammenligning da ALLE rastefuglene på stranden lige pludselig lettede på samme tid. Så bliver man opmærksom, for det betyder at der enten kommer en millitær jeep om lidt eller en stor rovfugl. Det viste sig at være en sydtrækkende ung havørn. Virkelig en lækker fugl som altid giver sig god tid når den flyver langs revet. Den fornøjelse havde jeg hele to gange i dag, da der kom endnu en blot en time efter. Derfor kan i dag kategoriseres som endnu en skøn dag i Blåvand:)
- SDP
Ringmærkning
Ovenpå en dag i blåmejsens tegn i går, vågnede vi i dag til en følelse af at alt kunne ske ved nettene – når man som i går kunne finde over tohundrede fugle på en dag, der forventedes rolig. Med den viden i tankerne, satte vi nettene op omkring halv syv. Efterhånden kan jeg se med ringmærkning, at jeg ikke kan forudse, hvad dagen vil bringe – men at det vil være spændende ligegyldigt. Ligeså blev det i dag – med gærdesmutter og fuglekonger lige før solopgang til mange munk og gransangere op af morgenen fortsatte det hele i en lind strøm af fugle. Således fik vi i alt 89 fugle i nettene i løbet af formiddagen, indtil det stilnede af omkring middag. Et par specielle blev at der både var en træløber og en korttået træløber, hvilket tydeliggjorde deres forskelle i blandt andet hvide pletter på alula og længde af næb.
Træløber.
Vinge af korttået træløber.
Stresslinjer på en munks halefjer.
Det er spændende at følge forskellene i fedt og muskel på fuglene og sammenligne mellem arterne også. Sommetider har vi to individer af samme art på samme tid til at sammenligne fedt og muskels indvirkning på den samlede vægt (også påvirket af størrelsen på fuglen, jævnfør deres vingelængde). Indimellem ser man også tydelige tegn på deres kost eller livsvilkår, som for eksempel hos denne hun munk, der havde stress-linjer på sin hale. Det viser, at den ikke har fået næringsrig kost i en periode, da den groede halefjerene. Mon den ikke finder denne næring nu, inden den trækker længere sydpå.
- MLL